nogen udstrækning i analysen ovenfor. Interviewene er dog primært kilder tilinformation om, hvad der faktisk sker i forbindelse med hele tilsynsprocessen.I dette afsnit har de enkelte aktørers egne oplevelser samt deres brug af tilsyneten mere central placering. Endelig vil afsnittet indeholde nogle overordnedebetragtninger om, hvordan tilsynet fungerer i Århus.6.5.1 Forvaltningens administrative og politiske ledelseForvaltningens ledelse er godt tilfreds med tilsynskonceptet. Både rapporternesvurderinger og procedurerne omkring opfølgning sikrer, at de kan bevare overblikketog styringen af kommunens plejehjem. Synspunktet er, at problemer skalopdages så hurtigt som muligt, så man straks kan få dem løst. De faste procedurerbidrager hertil.For den politiske og administrative ledelse i magistraten handler tilsynet dels omat sikre kontrol og forudsigelighed, ikke mindst i relation til at kunne imødegåpressesager, og dels om, at plejehjemsledere og andre med ansvar for driftenhandler på baggrund af de vurderinger og anbefalinger, som tilsynet giver. Det erikke kun, når det går galt, at der skal handles. – Alle 34 gennemgåede tilsynsrapporterindeholdt anbefalinger, der skulle følges op af handleplaner. Forvaltningenog regionscheferne vil via opfølgningsprocedurerne sikre, at der løbende skerlæring. De meget strukturerede forløb bidrager til, at forvaltningen systematiskholdes orienteret om forholdene på kommunens plejehjem. De forskellige rutiniserede’alarmsystemer’, hvor direktøren og andre orienteres tæt, når noget erkritisabelt, bestyrker også forvaltningen i, at de kan bevare styringen og handlepå sager, der er under opsejling.De enkelte tilsynsrapporter bruger rådmanden og direktøren til at få vished om,hvorvidt plejehjemmene lever op til lovgivningen og leverer en service, somborgerne og kommunen kan være tilfreds med. Rapporterne kan synliggøre, hvorder er problemer, så man hurtigt kan få dem løst, lyder vurderingen. Det betyder,at kommunen er i stand til at rykke hurtigt ud.Tilsynet fylder ikke voldsomt meget i rådmandens hverdag. Hun skimmer tilsynsrapporterneog er opmærksom på, om der er graverende anmærkninger.Ellers har hun tiltro til, at tingene er i orden. Har rådmanden brug for informationom tilsynet, bruger hun ’chefteamet’, som består af direktøren, sekretariats-,økonomi- og personalechefen samt de to regionschefer. Tilsynsrapporterne drøftesogså jævnligt i det politiske udvalg, især gentagne anmærkninger og de tiltag,der tages i den forbindelse, er oppe på udvalgsmøder.138
Direktøren og rådmanden benytter informationen fra tilsynet til at sikre kvalitetsudviklingenaf kommunens ældreomsorg. Især de halvårlige og årlige sammenfattenderapporter, som udarbejdes til byrådet, er nyttige for direktøren. Rapporternegiver overblik over anmærkninger og tiltag på kommunens plejehjem. Påden baggrund vurderer forvaltningens administrative ledelse i samarbejde medrådmand og byråd, om der er behov for overordnede initiativer, eksempelvisændringer i tilsynskonceptet. Mindre tiltag, som dog vedrører plejehjemsområdetgenerelt, drøftes i ’chefteamet’. Direktør og regionschef træffer selv beslutningerne,hvis tiltag kun vedrører et enkelt lokalcenter.Tilsynet er langtfra den eneste kilde til information om forholdene på kommunensplejehjem. Ifølge direktøren udgør tilsynet kun en ”lille brik” af den information,han modtager via kommunens ledelsesinformationssystem, der formidlerviden om eksempelvis sygefravær, økonomi, vikarbrug m.v.6.5.2 Driftsansvarlige – regionenAnsvaret for opfølgning på tilsynene ligger i regionerne, der er de overordnetansvarlige for driften af kommunens plejehjem. Efter sagen med plejesvigt harman i hver af de to regioner ansat en konsulent, der skal være med til at sikre, attilsynet leder frem til reel læring ude på plejehjemmene. Konsulenterne vurdererpå baggrund af tilsynsrapporterne, om der bør iværksættes initiativer på henholdsvisdet enkelte plejehjem, enkelte lokalcentre eller på tværs af alle lokalcentre.Tilsynsrapporterne bruges til at få overblik over, på hvilket niveau tiltageneskal laves.Ifølge regionschefen skal konsulenten kunne arbejde situationsbestemt. Opstårder et problem, skal konsulenten øjeblikkeligt kunne træde til og tilbyde sinassistance. Tilsynet og tilsynsrapporterne fungerer som udgangspunkt for arbejdetmed at udvikle plejehjemsdriften, men de kan ikke stå alene.En forudsætning for, at konsulenten kan hjælpe det enkelte plejehjem er, at hunforstår de bagvedliggende årsager, der har resulteret i en anmærkning fra tilsynet.Forhold, der aldrig står anført i selve rapporten. En anden forudsætning for, atregionen kan løse sit arbejde med udvikling og læring, er, at område- og plejehjemslederehar tillid til konsulenten og regionschefen. Konsulenten fremhæver,at det er vigtigt at høre, hvad plejehjemslederne mener, er årsagen til et problem,inden regionerne overilet handler på baggrund af en karakter. Måske har plejehjemmetallerede iværksat et tiltag eller er lige på trapperne med et. Tilsynetsafrapportering ses som en status, der giver konsulenten mulighed for at gå ud og139
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12:
ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14:
1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16:
Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18:
Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20:
2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22:
forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24:
var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27:
I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29:
ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31:
der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33:
den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35:
Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37:
Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39:
Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41:
Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43:
omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45:
11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47:
dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49:
Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51:
Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53:
aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55:
Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57:
nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59:
om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61:
og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 62 and 63:
nalpolitikere og deres forvaltnings
- Page 64 and 65:
gevinst ved et mere formelt og kont
- Page 66 and 67:
anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69:
ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71:
’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73:
tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76:
4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78:
org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80:
En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82:
mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84:
5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86:
Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87 and 88: dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 89 and 90: spørger ind til, hvorfor vi gør d
- Page 91 and 92: 5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94: De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96: 5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98: ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100: åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102: opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104: med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106: viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108: at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110: holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112: og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113: I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117: Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119: at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 120 and 121: Man har valgt at anvende en karakte
- Page 122 and 123: Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125: 6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127: mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129: Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131: ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133: De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135: Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137: hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 140 and 141: stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143: Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146: 7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148: ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150: En yderligere årsag til ændring a
- Page 151 and 152: tagelse/reception og forståelse af
- Page 153 and 154: ningen dog især om forhold, som me
- Page 155 and 156: Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158: Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160: Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162: andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164: 7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165 and 166: 7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 167 and 168: ændret i selve rapporten, men den
- Page 169 and 170: Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172: er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174: ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176: 8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178: mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180: der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182: centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184: alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186: Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188: Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190:
kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192:
politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194:
hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196:
alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198:
tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200:
ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202:
9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204:
Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206:
Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208:
Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210:
3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212:
Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214:
• Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215:
• Er der andre ting, du mener, at