nal<strong>politik</strong>ere og deres forvaltningschefer som eliter, der netop skal stilles over forklare krav for at ændre tilsynspraksis? I hvert tilfælde ser det ud til at være rationaletblandt de nationale <strong>politik</strong>ere, der har vedtaget de centrale regler, der i dager gældende.Figur 3.2. Forventede positive konsekvenser af forskellige reguleringsstile.Formel, kontrolorienteret stil• mere innovation blandt regulerede(Vogel, 1986)• ligeså mål-effektiv som dialogorienteretstil (Kagan, 2000)• bedre i stand til at ændre adfærdblandt eliter via tvang (Kagan, 2000)• større præcision/entydighed i kravog efterlevelse af krav (May, 2003;Job m.fl., 2007)• mere ensartet regulering (Kelman,1981; Vogel, 1986; May and Winter,2000; Lehmann Nielsen, 2002; May,2003)• mindre risiko for ’capture’, klient<strong>politik</strong>(Kagan, 2000; Vogel, 1986;Lehmann Nielsen, 2002)• større effekt på kort sigt (Kelman,1981; Braithwaite m.fl., 2007)Uformel, dialogorienteret stil• hurtigere <strong>politik</strong>udvikling (Kelman,1981)• mere omkostningseffektiv (Kelman,1981; Vogel, 1986; Kagan, 2000)• mere mål-effektiv (Vogel, 1986)• mindre konfliktfyldt (Kelman,1981; Vogel, 1986; Kagan, 2000)• større lydhørhed overfor regulerede,øger reguleredes motivation(Kelman, 1981; Vogel, 1986; Kagan,2000; Lehmann Nielsen, 2002;Braithwaite m.fl., 2007)• øger regulerings legitimitet, mindremistillid overfor regulator(Kelman, 1981;Vogel, 1986)• mere fleksibel, mindre kompleksitet(Kelman, 1981; Vogel, 1986; Kagan,2000; May and Winter, 2000)• større effekt på lang sigt; ændrerreguleredes holdninger (Kelman,1981; Braithwaite m.fl., 2007)Konsekvenserne af de to reguleringsstile, der omtales i figuren, er relative iforhold til den anden reguleringsstil. De positive konsekvenser, der er størstenighed om, er markeret med fed i figuren. Begge stile har deres forventedefordele og ulemper. En formel, kontrolorienteret reguleringsstil vil typisk havemere præcise og entydige krav, hvilket mindsker skønnet i tilsynet, hvorvedensartetheden øges i såvel regelanvendelsen som behandlingen af de regulerede.Det mindsker risikoen for, at de regulerede kan ’løbe om hjørner’ med tilsynet ogselv sætte dagsordenen (’capture’). Fordi kravene er relativt entydige og præcisevil de i reglen have umiddelbare adfærdseffekter. Til gengæld ændrer de ikkenødvendigvis de reguleredes holdninger og motivation, hvorfor effekten vilbortfalde, hvis der ikke længere stilles krav og føres tilsyn (Braithwaite m.fl.,2007: 153). Kontrollen skaber en ydre, ekstern motivation for at følge reglerne.Dele af litteraturen peger på, at en formel, kontrolorienteret stil lettere kan ændreeliters adfærd, hvilket ellers kan være svært. Måske kan man i denne sammenhængse kommunal<strong>politik</strong>ere og deres forvaltningschefer som eliter, der netop62
skal stilles over for klare krav for at ændre tilsynspraksis? I hvert tilfælde ser detud til at være rationalet blandt de nationale <strong>politik</strong>ere, der har vedtaget de centraleregler, der i dag er gældende.Disse positive effekter har dog også omkostninger, når man sammenligner meden mere forhandlingsorienteret reguleringsstil.En uformel dialog- og samarbejdsorienteret reguleringsstil vil ikke nødvendigvisføre til samme ensartethed og forudsigelighed som den kontrolorienterede stil.Det kan have omkostninger for retssikkerheden, hvis en ensartet behandling af deregulerede er vigtig. På den anden side vil en dialogorienteret stil være mindreomkostningsfuld, da der dels ikke skal føres tæt løbende kontrol og dels ikkestilles standardiserede krav, der opleves som ineffektive, arbejdskrævende ogurimelige i den konkrete situation. Den større lydhørhed overfor den reguleredesrimelige indvendinger mindsker konfliktniveauet og øger motivationen for atimødekomme tilsynets anvisninger og vejledninger. Der er større sandsynlighedfor, at der kan skabes et tillidsfuldt forhold mellem tilsynet og den regulerede,når man kan snakke om tingene og finde en fleksibel løsning. Sandsynlighedentaler for, at tilsynet via dialog og samarbejde kan præge de reguleredes holdningeri den rigtige retning og på den måde om nødvendigt ændre praksis. Til gengældvil denne type adfærdsændringer først indtræffe, når tilsynet har haft held tilat påvirke de reguleredes holdninger og motivation. Det kan godt tage tid. Farenved en for tæt og konsensuspræget reguleringsstil er selvfølgelig, at tilsynetbliver tandløst og alene sker på de reguleredes præmisser. At tilsynet bliver rentsymbolsk.Det dialogorienterede tilsyn er desuden mere formålstjenligt i de tilfælde, hvorman kun har en vag forestilling om, hvilken adfærd man ønsker at fremme for atrealisere serviceproducenternes og tilsynets målsætninger, eller hvor man ikkekan opstille klare regler og anvisninger for den ønskede adfærd. Altså i de tilfælde,hvor man er nødt til at bygge på de konkrete erfaringer og den viden, somledere og personale har. Det gælder som diskuteret ovenfor dynamiske og interventionistiskeserviceområder som ældrepleje.Man kan argumentere for, at sammenlignelige, systematiske målinger er en forudsætningfor, at kommunalbestyrelsen og forvaltningen kan bruge tilsynet medplejehjem til effektivt at revidere og justere ældre<strong>politik</strong>ken. Politikere og embedsmændhar brug for ensartet og summarisk information for at kunne styre ogudvirke generelle politiske tiltag til forbedringer. Dette er en yderligere potentiel63
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12: ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14: 1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16: Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18: Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20: 2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22: forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24: var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27: I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29: ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31: der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33: den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35: Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37: Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39: Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41: Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43: omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45: 11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47: dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49: Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51: Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53: aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55: Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57: nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59: om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61: og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 64 and 65: gevinst ved et mere formelt og kont
- Page 66 and 67: anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69: ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71: ’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73: tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76: 4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78: org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80: En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82: mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84: 5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86: Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87 and 88: dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 89 and 90: spørger ind til, hvorfor vi gør d
- Page 91 and 92: 5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94: De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96: 5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98: ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100: åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102: opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104: med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106: viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108: at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110: holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112: og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113:
I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117:
Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119:
at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 120 and 121:
Man har valgt at anvende en karakte
- Page 122 and 123:
Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125:
6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127:
mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129:
Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131:
ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133:
De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135:
Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137:
hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 138 and 139:
nogen udstrækning i analysen ovenf
- Page 140 and 141:
stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143:
Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146:
7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148:
ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150:
En yderligere årsag til ændring a
- Page 151 and 152:
tagelse/reception og forståelse af
- Page 153 and 154:
ningen dog især om forhold, som me
- Page 155 and 156:
Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158:
Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160:
Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162:
andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164:
7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165 and 166:
7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 167 and 168:
ændret i selve rapporten, men den
- Page 169 and 170:
Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172:
er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174:
ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176:
8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178:
mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180:
der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182:
centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184:
alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186:
Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188:
Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190:
kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192:
politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194:
hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196:
alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198:
tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200:
ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202:
9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204:
Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206:
Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208:
Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210:
3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212:
Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214:
• Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215:
• Er der andre ting, du mener, at