Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Nyborg Voldspil opførte ved Hesselhuset i 1941.
Prosper Mèrimèe (1803-1870) er nok mest kendt for sin roman Carmen, der kom til at danne basis for Georges
Bizets opera af samme navn.
P. Merimèe udgav i 1825 en lille samling skuespil under pseudonymet Clara Gazul, der var navnet på en kendt
spansk skuespillerinde. Det første af disse skuespil bærer titlen Les Espagnols en Danemarck og foregår netop
i Nyborg!
Forfatteren har ladet sig inspirere af de dramatiske begivenheder i 1808, da Napoleons spanske hjælpetropper
lod sig evakuere via Nyborg, for at vende hjem til kamp for Spaniens uafhængighed. De følte sig naturligt nok
løst fra deres faneed til Napoleon, efter at denne brutalt havde underlagt sig hele Spanien og placeret sin
broder på tronen som Josef d. I. De spanske tropper var som bekendt fordelt over Østjylland og Fyn. Branden
på Koldinghus er vel den begivenhed, vi alle husker bedst fra denne periode i danmarkshistorien.
Overkommandoen havde sæde i Nyborg, under ledelse af den højt ansete, majorkinsk fødte general marquis
de la Romana. (Hans portræt hænger på rådhuset i Nyborg ved trappen op til borgmesterkontoret.) Danmark
var gået i forbund med kejser Napoleon, der sendte franske og spanske tropper herop. De skulle have været til
Sverige, men kunne ikke komme videre, da engelske skibe lå og spærrede i Storebælt.
En del af de spanske tropper strandede simpelt hen i Nyborg i 1808. Marquis de la Romana boede på Hotel
Postgården, hvor han modtog besøg af en skotsk præst, James Robertson, der meddelte ham, at Spanien havde
gjort oprør mod Napoleon. Marquisen trak de spanske tropper sammen i og omkring Nyborg og opfordrede
den danske kommandant Gyldencrone til at overgive fæstningen og kystbatterierne, hvad han så sig nødsaget
til.
Den spanske marquis satte sig dernæst i forbindelse med de engelske krigsskibe ude i bæltet og aftalte, at
spaniolerne kunne gå om bord på dem for at blive sejlet hjem. Udskibningen foregik fra Slipshavn, hvor
mange heste måtte slås ned, da der ikke var plads til dem på skibene. Myten siger, at de mange valmuer på
Slipshavn skyldes hestenes blod, der vædede jorden. Det var nu nok nærmere valmuefrøene i deres muleposer,
der var årsagen.
Det var europæisk storpolitik, der udspillede sig i lille Nyborg, som i nogle måneder var centrum for
højdramatiske begivenheder. Byen var som en krudttønde, for spaniolerne begik jo mytteri ved at forlade den
franske hær.
P. Mèrimèes skuespil udspiller sig på Hotel Postgården i Nyborg, hvor generalen er indkvarteret sammen med
sin næstkommanderende, oberst Don Juan Diaz. Franskmændene aner, at der noget i gære, men den latterlige
og lidet handlekraftige franske resident, baron d`Orbasan, (øverstbefalende for de ca. 50 franske soldater i
byen) ser og hører intet. Man sender ham derfor et spionpar til hjælp, en moder, Madame de Tourville, og
hendes datter, Mademoiselle de Coulanges. Moderen er kynisk, opportunistisk og en ganske god iagttager.
Datteren er ikke særlig solid i rollen som spion og lokkedue.
Begge damerne bliver indlogeret på Hotel Postgården, tæt på de spanske officerer, som de netop skal spionere
imod. Meget bekvemt!
La Romanas næstkommanderende, den unge, fyrige oberst Don Juan Diaz, gør straks stormkur til datteren,
som falder for hans charme og for det heltemod, han udviser ved en rask redningsdåd i det oprørte Storebælt.
Det lykkes moderen at opdage, at den spanske general signalerer til et engelsk skib ude i Storebælt, samt at den
sømand, der reddes i land af Don Juan, ikke er en gemen smugler, men en ventet engelsk kurer.
Moderen forsøger nu at tilskynde den lidet handlekraftige og svage baron d'Orbasan til at tage affære, men han
_______________________________________________________________________
Side 100