Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Peter Ustinov).
Klop Ustinov havde i 1930erne arbejdet som presseattache ved den tyske
ambassade i London, men var gået over til briterne. Han boede nu på et landsted
sammen med sin hustru, den russiske malerinde Nadja Benois. Det lykkedes
tilsyneladende Klop Ustinov at 'omvende' Vera Schalburg. Hun betroede ham, at
hun foragtede både den sovjetiske og den tyske hemmelige tjeneste, og at hun
ikke godvilligt var blevet involveret i dette arbejde.
Ustinov lod hende forstå, at hun nu ville få en chance for at vise sig værdig til den
tillid, briterne havde vist hende. Ifølge Ustinov blev Veras ængstelige
ansigtsudtryk udglattet af 'uforstilt lykke'. Han har videre fortalt, at hun var
fuldstændig oprigtig, da hun sagde:
-Livet er ikke værd at leve for mig, hvis det igen begynder med mistillid.
Ustinov var åbenbart alligevel ikke helt sikker og bad, derfor en skriftekspert se
på Veras håndskrift.
Ekspertens konklusion var klar og nådesløs: "Den pågældende er kold og
kalkulerende, selvisk og hård. Hun har fortalt en mængde sociale løgne og lider
under stor erotisk skuffelse."
Briterne synes i hvert fald ikke at have fæstet fuldstændig lid til hende. Eller
måske mente de blot ikke, at hun egnede sig til mere komplicerede
efterretningsopgaver. Hun blev løsladt fra fængslet i London og sendt til øen Isle
of Wight, hvor hun skulle virke som britisk agent blandt mistænkte, tyske
statsborgere, der blev holdt interneret på øen.
Efter krigen, den 29. oktober 1945, blev hun løsladt ag angiveligt deporteret til
Tyskland, hvor hun forsvandt sporløst.
En sidste version siger, at Vera Schalburg levede resten af sine dage et
ubemærket liv og døde i Sydengland i 1993, slutter Bent Jensens sin
2002-beretning; Fra landsbyens Port Gordons hjemmeside:
The outbreak of the Second World War in September 1939, resulted in drastic
changes to the village. Unlike 1914 there was a very real threat to the civilian
population through air raids. Wardens were appointed in every community, even
ones as small as Port Gordon. The black-out had to be enforced rigorously. The
Luftwaffe never quite made it to Port Gordon but bombs were dropped at Enzie
Crossroads and also in Portknockie where a number of civilians were killed. In
order to counter the threat from German planes, various airbases were
constructed along the Moray Firth. The construction of the base at Dallachy led to
an influx of Irish labourers and then of Royal Air Force personnel once Dallachy
was in operation. The coastal communities had also witnessed the arrival of a
steady stream of exiled Norwegians, some of whom made use to Port Gordon's
public houses. Those in reserved occupations or who were unsuitable for military
service formed themselves in the Home Guard. By far the most exciting event to
happen in Port Gordon during it's two-hundred year plus history is the capture of
two German spies at the railway station during the Autumn of 1940.
_______________________________________________________________________
Side 274