Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Gleise, Hurrah ! Sibille reiset bald nach Pirmont, komt voller Kräfte zurück, Hurrah! Der Garten fängt an,
weniger Unkraut zu haben, soll ganz getilgt werden, die Pflanzungen gehen gut. Hurrah und abermahls
Hurrah.
Itz fange ich an, mein Wesen zu übersehen, mit mehrerer Musse mehr auszurichten im Stande, den Schulen
dan fieissig nachhängen, habens nöthig, war da letzt und hab mächtig getobt, denken, denken, das übrige ist
Tand, fort mit Juden Schule, Memorien Wesen, u dazu gehörigem. Ca ira, ca ira, Du siehst meine Stimmung,
wan gleich Sibille forteilt, aber die Aussicht Zukunft hilft alles leicht ertragen.
B. Tr. ce 19 janv. 1798.
Villaume a ete fort occupe ces derniers tems d'un ecrit sur une matière proposee pour prix en France sur la
manière de fonder la moralite d'une nation. Il y a bien des bonnes choses dans son écrit, mais nous n'y avons
pas trouve asses d'ensemble, et nos critiques ont donne à Harder l'envie de travailler aussi cette matière dans
les principes de la philosophie critique. Sa pièce n'emportera certainement pas le prix, mais si elle etoit lue
avec attention ce seroit dejà beaucoup de gagne. Villaume s'est offert à lui la traduire en françois, on nous a lu
hier le premier cahier, je trouve que cela sent un peu la traduction, et l'idee m'est venue de vous l'envoyer pour
revoir et corriger. Voules vous vous en charger ? La matière est si interessante qu'elle paye bien l'attention
qu'on y donne. Peut-être pourries vous aussi indiquer comment faire parvenir la pièce en France. Nous lisons
ce moment les ecrits de Mad. Roland dans sa prison. C'est une lecture extrêmement interessante qui vous peint
les gens sur la scène sous Robespierre, Grouvelle y est admirablement dessiné. Il faut estimer cette femme
interessante. Nous avons cette lecture ouverte pour les jours où Villaume vient passer la soirée ici, et les autres
jours l'histoire de Danemark fait notre lecture françoise, et Harder nous lit l'histoire ecclesiastique par Spittler
extrêmement interessante, c'est bien l'historia morbi de l'orthodoxie.
Brahe Trolleborg ce 15 et 16 may 1801.
Willaume est bien utile à la jeunesse du séminaire, je ne connois point un maître pareil à Copenhagen. Trois
autres maîtres du séminaire sont bien bons. L'un ressemble beaucoup de figure a Chrétien Bernstorff. C'est
celui qui fut si fidelement près de Ludvig Reventlow jusqu'à sa mort, il se nomme Schmidt, il donne des leçons
de physique, chymie etc., enfin tout cet institut est dans le meilleur train du monde à présent. Cette jeunesse est
gaye, bien portante, heureuse. -
Den yngste af Døtrene, Wilhelmine, var ubetinget den, der mest havde arvet baade Faderens og Moderens
bedste Egenskaber, og hun fandt ogsaa, hvad Sybille Reventlow atter og atter lige til sin Død taknemmelig
erkendte, den udelte Lykke, sammen med den Mand hun valgte, at skabe et Hjem i sine Forældres Aand.
l Maj 1807 kom Arvingen til Grevskabet Holsteinborg, den 22aarige Grev Frederik Adolph Holstein, Ditlev
Reventlows Ven, i Besøg paa Trolleborg, levende interesseret i Skolesagen, "en dyb, alvorlig Natur, ren af
hjærte og fordringsløs af Væsen", som Grevinde Sybille karakteriserer ham efter det første Bekendtskab med
ham. Kort efter blev han forlovet, og netop et Aar senere fejredes deres Bryllup paa Trolleborg. Lige fra
Tiltrædelsen af Grevskabet kort efter gav F. A. Holstein sig med Liv og Sjæl hen til Indførelsen af talrige
agrariske og humane Forbedringer paa sin Besiddelse. Ved Siden af Skolevæsenet laa Fattigplejen ham
stærkt paa Sinde. Han lod opføre i alt 12 grundmurede Skoler, sørgede for duelige Lærerkræfter, oprettede
Aftenskoler og førte selv Tilsynet med Undervisningen, ligesom han grundlagde en Anstalt tíl Opdragelse af
fattige og forsømte Børn paa den ham tilhørende Hovedgaard Fuirendal. Med sin rastløse Virketrang, sin
ædle Idealisme og selvopofrende Menneskekærlighed minder han i forbavsende Grad om Ludvig Reventlow,
saa man kunde tro, at dennes Blod randt i hans Aarer, men ogsaa han maatte se adskillige af sine mange
velmente Foretagender, hvortil han havde knyttet store Forventninger, mislykkes eller sygne hen, saaledes
hans Forsøg paa at ophjælpe høravlen efter Trolleborgs Mønster og forskellige Fabriks- og Industrianlæg
paa Grevskabet. Ligesom Svigerfaderen blev han før Tiden opslidt af en aldrig hvilende Arbejdsiver og
_______________________________________________________________________
Side 25