Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Fyrendal Kirke
34. Peter Villaume (Pierre, Daniel, Jacques, Daniel, Mangin Willaume, Christophe Vuillaume); 7,8,9
7 Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, 2. udgave, tilgængeligt på
http://www.rosekamp.dk/DBL_All/dansk_biografisk_leksikon.htm (København: J. H. Schultz, 1933-44),
Villaume, Peter, 1746—1825, Pædagog.
F. 16. Juli 1746 i Berlin, d. 10. Juni 1825 i Fuirendal, begr. sst. Forældre: Strømpevæver Pierre V. og Marie
Dupian. Gift 4. Juli 1771 med Susanne Marre, f. ca. 1750, d. 9. April 1815 i Fuirendal, D. af Inspektør Charles
M.
V. tilhørte en oprindelig fransk, reformert Slægt. Efter sin Faders tidlige Død maatte han tjene til Livets
Ophold ved forskelligt Slags Haandværk, indtil han ca. 1761 blev optaget i Charitéskolen i Berlin, ved hvilken
han selv allerede 1763 blev Lærer. Ved privat Hjælp lykkedes det ham at gennemføre det teologiske Studium,
og 1771 blev han fransk (reformert) Præst i Schwedt, 1776 i Halberstadt. Her paabegyndte han sin
pædagogiske og filosofiske Forfattervirksomhed, der i Løbet af nogle Aar gjorde ham saa anset, at han 1787
kunde blive Professor i Filosofi ved det Joachimtalske Gymnasium i Berlin. Som det livfulde Temperament og
lyse Hovede han var, tilegnede han sig med Begejstring Tidens Fremskridtsidéer, især paa det pædagogiske
Omraade, og skrev en Række Værker, hvoraf her kan nævnes: »Histoire de l'homme« (1783), »Von dem
Ursprung und den Absichten des Uebels« (I—III, 1784—87), »Gedåchtnisrede auf Friederich den Zweyten«
(1786), »Ueber das Verhåltniss der Religion zur Moral und zum Staate« ( I 7 9 I ) samt flere Bidrag til Campes
Revisionsværk. Ved sin radikale Rationalisme kom P. V. imidlertid i den Grad paa Kant med det reaktionære
Wollner'ske Styre, at han 1793 bestemte sig til at opgive sin Stilling og drage til Danmark. Allerede 1790
havde Grev Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg lært ham at kende ved et Besøg i Berlin, og det var til
denne, at V. nu tog sin Tilflugt. Skønt man til at begynde med følte sig lidt overvældet ved, at V. og hans
_______________________________________________________________________
Side 7