Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

I St. Petersborg kom Christian Frederik von Schalburg som ung dreng på Zarens kadetkorps, hvor han
uddannedes i militære færdigheder. Han var ved dette korps i flere år, indtil revolutionen brød ud. Han
oplevede ifølge ham selv, også at møde zaren i 1915, da fyrstinde Olga af Rusland havde introduceret ham for
Zar Nicolai. Denne sorgløse tid fik dog en brat ende, da først verdenskrigen brød ud. Von Schalburg mistede
adskillige onkler og fætre under første verdenskrig. Senere under revolutionen, da den
kommunistiske revolution omstyrtede det kejserlige Rusland, omkom flere af familiemedlemmerne, da
de gjorde tjeneste i zarens garde. Kun få mandlige familiemedlemmer overlevede således krigen og den
efterfølgende revolution. Da revolutionen udspillede sig og den efterfølgende kommunistiske
magtovertagelse var en realitet, mistede Schalburgfamilien al status og tidligere rigdom. Efter den
revolutionen blev alle Rurikslægtens besiddelser i Ukraine, også beslaglagt. Revolutionen ændrede således
situationen voldsomt for familien Schalburg, og efter den kommunistiske magtovertagelse i 1917, var
familien nød til at flygte fra St. Petersborg til Danmark, hvilket skete i 1918. I Danmark bevægede familien
sig i det højere borgerskab og adelige kredse, fra det hedengangne kejserrige. Schalburg flygtede til Danmark
med sin mor, far og søster.
Oplevelsen af fordrivelsen og kommunismen gjorde v. Schalburg til passioneret anti-kommunist, og han
gjorde, som jeg senere vil behandle, alt for at få hævn over kommunisterne, som havde tvunget hans familie på
flugt. Oplevelserne skulle få afgørende betydning for von Schalburgs under den 2. Verdenskrig. Flere
familiemedlemmer døde, som før nævnt, under omvæltningerne i Rusland, ligesom flere af hans kammerater
ved kadetskolen mistede livet i kampe mod de kommunistiske revolutionære styrker. Schalburg skrev senere i
en dagbog, der skulle være ført ved officersskolen, følgende passage:
"Jeg følte, at det var en pligt at hævne min familie og det land, jeg elskede. Derfor søgte jeg en grundig militær
uddannelse, så jeg senere kunne kæmpe mod bolsjevikkerne, enten i den hvide hær eller sammen med et andet
land, der ville bekæmpe bolsjevismen. Hvert år har jeg håbet, at det måtte være slut med bolsjevismen, men
alle syntes at være af den opfattelse, at Rusland nu endelig var blevet civiliseret. 70 procent af befolkningen
kan nu læse og skrive Sovjet, men 70 procent af alle børn mellem 11 og 17 år lider af syfilis. Enhver af os
burde være gået i døden for kejseren, og det er vor største skam, at vi ikke gjorde det. Det kan kun sones, ved
at vi besejrer hans mordere eller selv dør”.
Årstallet på ovenstående tekst er usikker, da referencen til "et andet land", foregriber Schalburgs tjeneste i det
tyske Waffen-SS. Eftersom teksten sandsynligvis er fra en SS-publikation, må den er skrevet under tjenesten i
Waffen-SS og ikke på den danske officersskole. I teksten er det fremtrædende, hvor stort et had, han havde til
kommunismen. Og endvidere hvor stor hans kærlighed var til Rusland, og for den sags skyld det russiske
monarki. Det skulle senere blive til stor nytte, at han kendte til russiske forhold og jævnfør opvæksten kunne
tale det russiske sprog flydende.
Von Schalburg var, efter alt at dømme, dansk statsborger, da familien kom til Danmark i 1918. Ved
ankomsten til Danmark blev han sat i jesuitterskole i København, som han imidlertid forlod efter to år. I 1923
fik han sin studentereksamen og påbegyndte medicinstudier, efter familiens ønsker. Han ønskede dog ikke
selv at blive læge, og sprang senere fra medicinstudiet , for i stedet, at melde sig til hæren.
Han meldte sig således til hæren 11/1 1925, hvor han blev rekrut i den Kongelige Livgarde. Som
færdiguddannet soldat, blev han sendt på kornetskole, og efterfølgende stationeret i Tønder.
Han kom dernæst, i 1927, på officersskole og som færdigudannet løjtnant forrettede han tjeneste ved Slagelse
kaserne. Han forflyttedes dog senere tilbage til Livgarden, hvor han havde påbegyndt sin militære karriere. I
denne periode gjorde han tjeneste ved 1. bataljon, 3. regiment ved Livgarden. Ifølge Schalburgs
soldaterbog, "Lærebog for Hærens Menige", blev han hjemsendt i 1934, men er givetvis blev genindkaldt og
har efterfølgende forsat sin karriere som officer. Efter officersskolen blev han linjeofficer og udnævnt til
Kaptajnløjtnant i den danske Livgarde. Samtidigt med sit virke som officer var han blevet medlem af
D.N.S.A.P. (Danmarks National-socialistiske Arbejder Parti), og var meget involveret i partiets
_______________________________________________________________________
Side 357