12.12.2012 Views

Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fra Dansk Biografisk Lexikon: 10<br />

Villaume, Peter, 1746-1825, Skolemand og Forfatter, var født i Berlin 18. Juli 1746 og Søn af Pierre V., en<br />

franskfødt, reformert Strømpevæver, og Marie f. Duplan. Hjemmet var fattigt, og Faderen døde tidlig, hvorfor<br />

V. selv maatte tjene Livets Ophold, indtil Præsten ved den franske Koloni 1761 satte ham i Charitéskolen og<br />

derpaa i det franske Gymnasium. Siden studerede han Theologi. Som Præst ved de smaa franske Menigheder<br />

i Schwedt (1771) og i Halberstadt (1776) havde han god Tid til Privatundervisning og litterær Virksomhed.<br />

Sammen med sin Hustru oprettede han i Halberstadt en Opdragelsesanstalt for Piger, vandt 1780 en udsat Pris<br />

for en Haandbog for Lærere og udgav en Række populær-filosofiske og pædagogiske Skrifter, af hvilke<br />

«Praktische Logik» (1781) og «Geschichte des Menschen» (1783), der samtidig udkom paa Fransk, vandt<br />

meget Bifald og oplevede flere Oplag. V. fik et Navn som filantropistisk Pædagog og blev 1787 af<br />

Kultusminister v. Zedlitz ansat som Professor i Moral og de skjønne Videnskaber ved det Joachimthalske<br />

Gymnasium i Berlin, hvor han fortsatte sin Forfattervirksomhed. 2 af hans Afhandlinger optoges i Campes<br />

Revisionsværk («Ueber die Unzuchtsünden der Jugend», et kronet Prisskrift, og «Ueber die physische<br />

Erziehung», en endnu læseværdig Afhandling, der blev en Forløber for Gutsmuths «Gymnastik fur die<br />

Jugend»). Men hans Udtalelser i andre Skrifter og som Lærer bevirkede, at han ved Gjennemførelsen af<br />

Wøllners Religionsedikt maatte tage sin Afsked i Marts 1793.<br />

Inden han søgte sig en ny Virkekreds, i Schweits, vilde han efter Indbydelse besøge Grev L. Reventlow i Fyn,<br />

med hvem han havde brevvexlet om Skolesager. I Maj 1793 kom han med sin Familie til Trolleborg og<br />

forblev her som Lærer i Fransk for Grevens Børn og som hans pædagogiske Raadgiver ved Oprettelsen af<br />

talrige Familie indkvarterede sig paa Trolleborg, udviklede der sig snart et meget venskabeligt Forhold<br />

mellem Grevefamilien og V. Han underviste i Fransk paa Herregaarden og bistod energisk Greven i<br />

Udarbejdelsen af Planerne til Oprettelsen af Seminariet Bernstorffsminde (1794). Medens han fik mindre<br />

Indflydelse paa selve Seminarieplanens endelige Udformning, satte han i høj Grad sit Præg paa den hertil<br />

knyttede, mærkeligt interkonfessionelt og internationalt farvede Seminarieskole. Selv blev V. ansat som<br />

Lærer ved Seminariet, men følte sig krænket over, at han ikke blev optaget i den store Skolekommission.<br />

Seminariets Indretning har han udførligt skildret i »Egeria« (H, i, 1806, S. 236—62). Hans øvrige<br />

pædagogiske Arbejder fra denne Periode, som kun delvis blev trykt, viser en tydelig Paavirkning fra<br />

Filantropinisterne og er i høj Grad karakteristiske Udtryk for en Teoretikers Synspunkter. Vigtig er dog hans<br />

bestemte Fremhæven af Værdien af Legemsøvelser, Haandgerning, Agerdyrkning og af specielle Former for<br />

Smaabørnsundervisning. Praktisk Landvæsen gik han selv med glødende Interesse op i, og 1795—1807 ejede<br />

og drev han Gaarden »Skovlyst« (»Venskabsminde«) ved Brahetrolleborg. 1807 drog han over til<br />

Holsteinborg for at bistaa Grev F. A. Holstein i dennes Bestræbelser for at højne Grevskabets materielle og<br />

aandelige Kultur. Særlig var han virksom ved det af Greven stiftede »Selskab for indenlandsk Kunstflid«. Til<br />

sin Død fastholdt V. sit harmoniske religiøse Lyssyn og forstod at gøre et stærkt Indtryk ved sin Redelighed og<br />

sin Aands Munterhed. — Stik af J. G. Schmidt 1793 efter J. F. Bolt.<br />

Fr. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog, 1835—44, S. 398—403. L. Bobé: Efterladte Papirer fra den<br />

Reventlowske Familiekreds, II, 1896, S. 117, 119, 234; VIII, 1917, S. 172, 179 f., 241, 246, 251; IX, 1922,<br />

passim, især S. XL—XLII, 85, 87—92, ii4f., 138, 159, 164, 184 ff., 273, 328, 341 f., 348. Joakim Larsen:<br />

Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1784—1818, 1893, S. 90 ff., 103, 127.<br />

Bjørn Kornerup.<br />

8 Oplysninger fra Henning Kristensen til Michael <strong>Erichsen</strong>.<br />

9 Louis Bobé, redaktør, Efterladte papirer fra den Reventlowske familiekreds i tidsrummet 1770-1827.<br />

Meddelelser af arkiverne paa Pederstrup og Brahe-Trolleborg udgivne paa foranledning af hofjægermester,<br />

lehnsgreve C. E. Reventlow (København: Lehmann og Stage, 1895-1922).<br />

10 Carl Frederik Bricka, redaktør, Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet<br />

1537-1814. Tilgængeligt på http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/ (København: Gyldendalske Boghandels<br />

Forlag (F. Hegel & Søn), 1887 - 1905).<br />

_______________________________________________________________________<br />

Side 8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!