Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Anna Sophie Seidelin (1913 - 1998)
Seidelin, Anna Sophie Christine
1913-98, oversætter, forfatter.
*12.5.1913 i Kbh., †6.8.1998 i Ærøskøbing.
Forældre: stiftsprovst Hans Nielsen Dreiøe (1875-1958) og Karen Margrethe Colding (1878-1961).
~27.2.1940 med sognepræst Paul Christian S., *30.10.1906 i Kbh., †4.4.1981 i Ærøskøbing, s. af sognepræst
Christian Herman Kalkar S. og Inger Christiane Larsen.
Børn: Jørgen Benedict (1941), Sophie Elisabeth (1942), Inger Christiane (1943), Hans Christian (1946),
Karen Margrethe (1950), Ida Marianne (1958).
Præstekonen ASS blev offentligt kendt for at genoplive en næsten glemt kunstart: historie-, bibel- og
litteraturfortællingen. Gennem sin fortællekunst skabte hun en myte omkring sig. En myte, der blev
understreget af hendes prunkløse stil: ofte optrådte hun i kedeldragt, blå til hverdag, hvid til fest og højtid. Hun
havde tilbagestrøget, kort hår, et intellektuelt blik bag brillerne og altid en cigaret i hånden. Selv sagde hun, at
hun hellere ville bruge sin tid på at gøre svær og ufolkelig litteratur tilgængelig end på at stryge kjoler.
Barndomshjemmet var kirkeligt, kulturelt og socialt indstillet. Dyderne var orden og lydighed, men der
herskede også en høj grad af liberalitet og respekt for det enkelte familiemedlem. ASS blev student i 1931 fra
katedralskolen i Nykøbing F. og studerede senere tysk og musik ved Kbh.s Universitet. Efter et længere
studieophold i Wien fik hun universitetets guldmedalje 1937 for en afhandling om biedermeier i tysk litteratur.
Hendes lærer Carl Roos nægtede dog at anerkende afhandlingen som speciale, og hun skældte ham sådan ud,
at han ikke ville indstille hende til den afsluttende eksamen. Hun indledte et nyt specialeprojekt hos en anden
lærer, men opgav at afslutte studierne.
ASS var i mellemtiden blevet gift med teologen Poul S. Parret slog sig ned på Knebel Præstegård på Mols,
hvor han havde fået kald. Her boede de indtil 1976, da de flyttede til Ærøskøbing som pensionister. Med ASS
som primus motor blev Knebel præstegård et centrum for kirkeligt og kulturelt liv for læg og lærd, ikke blot i
sognet, men også i nabosognene og resten af landet. Hendes mand plagedes fra 1944 af alvorlig sygdom, der
krævede meget og dyr medicin. Meget af ansvaret for hjemmet og præstegården hvilede derfor på ASS, og
hun måtte også skaffe ekstra indtjening til familien. Således begyndte hun sin karriere og sin livsgerning som
fortæller. Under Anden Verdenskrig fik hun den idé at invitere sognets folk til litteraturaftener. Hun
genfortalte Dostojevskijs roman Rodion Raskolnikov, som hun havde læst flere gange, og hun fandt ud af, at
hun gennem fortællingen selv forstod værket på en ny måde. Nabosognene begyndte at invitere hende, og
inden længe var hun landskendt. I næsten 50 år var hun en af Danmarks mest efterspurgte som taler, fortæller
og foredragsholder i forsamlingshuse, foreninger, ved møder og i radioen. Hendes repertoire begyndte med
Dostojevskij og klassiske litteraturværker som Shakespeares Hamlet, Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter og
Jakob Knudsens dobbeltroman Gjæring-Afklaring. Hun genfortalte folkeeventyr og talte om
Dreiøe (død 1958, se Blå Bog 1958) og hustru Karen Margrethe f. Colding (død 1961); gift 27/2 1940 m.
sognepræst Paul Seidelin, f. 30/11 1906 i Kbh, søn af pastor emer. Christian Seidelin (død 1962, se Blå Bog
1962) og hustru Inger f. Larsen (død 1964).
Student (Nykøbing F.) 1931 ; studeret tysk og musik ved Kbhs universitet 1931-39; univ. guldmed.
(Biedermeier i den tyske litteratur) 1937; fortællevirksomhed begyndt i 1944; artikler i tidsskrifter og
dagblade. Medl. af kirkemin.s lithurgiske kommission.
1940 Jytte Larsen, redaktør, Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Tilgængeligt på http://www.kvinfo.dk/side/170/
(København: Rosinante, 2000).
_______________________________________________________________________
Side 375