Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

ny borgerskab.
Sønnen vælger derfor at forpuppe sig i sin egen verden, hvor han udvikler et nærmest fetichistisk forhold til
billard-spillet. Kuglernes bevægelse over filten bliver et billede på den virkelighed, han ikke kan holde ud at se
i øjnene, og spillet bliver således et personligt terapeutisk projekt, hvorigennem han bearbejder de enorme
forandringer.
Som beskuer føler man næsten, at man betræder sønnens private sfære og forestillingsverden, når man
bevæger sig ind bag de blå drømmeagtige "gardiner" med de stærkt stiliserede (digitaliserede, om man vil),
påsyede kirsebærblade, og griber køen. Det er et overbevisende teatralsk arrangement, Brackmann her har sat
i scene; et arrangement, der for en kort bemærkning tillader beskueren at optage en rolle i spillet. Og et greb,
der stemmer godt overens med den særlige russiske billard-type, der tillader spilleren at gå til og fra bordet
samt lade andre overtage hans/hendes plads.
I samme rum vises en video med kunstnerens mor, der indtager den fiktive rolle som nabo til Tjekhovs
godsejerfamilie. Hun fortæller her om nabofamilien, der måtte flytte, og gør således historien særdeles
nærværende. For Brackmanns mor, der er professor i russisk literatur på Yale, kan det ikke have været en nem
opgave at tage del i en sådan ikke-akademisk tilgang til historien, men hun gør ikke desto mindre en særdeles
overbevisende figur i videoen, og taler om den fiktive familie, som om hun kender den personligt.
Den blå farve er et gennemgående element på udstillingen; den bærer i sig referencer til et arktisk klima, til
kulde og is, men også til drømme og illusioner, som vi oplever det med billard-installationen. Her ses den blå
farve ikke kun i de stofbaner, der omkranser spillebordet, men også i filten på bordet. At den grønne filt er
sprøjtemalet blå har en umiddelbart overraskende effekt, men er ikke et ukendt fænomen i USA, hvor ejeren
selv kan bestemme farven på billardbordets klæde og for eksempel kan få det til at matche gardinerne, hvis
han/hun har de præferencer.
Brackmanns valg af materialer og interesse for stoffet samt hendes kobling af brugsgenstande og æstetiske
genstande placerer hende i en kvindelig håndværksmæssig tradition, hvor designet og kunsthåndværket
opprioriteres. Direkte feministiske udsagn oplever jeg dog ingen af på denne udstilling.
Indtrykket af udstillingen præges først og fremmest af de subtile men dog markante greb, kunstneren har
benyttet sig af i rummet, hvor ultralette skærme - på trods af deres transparens - fungerer som solide flader og
indvirker på beskuerens bevægelsesmønster, og hvor det tilfældige, mobile og fleksible element er i højsædet.
Oplevelsen præges endvidere af de gamle sort/hvide filmklip, der giver indtryk af datidens infrastruktur og af
forholdene i de sibiriske fangelejre.
Brackmanns egne videoklip fra rejsen til Rusland er imidlertid særligt interessante, i og med hun her påtager
sig en antropologisk, felt-agtig rolle og skildrer livet blandt nomaderne, som hun oplevede det. Vi kan se klip
fra Brackmanns eget rum, som nomaderne indrettede til hende i deres telt, så hun dog trods alt havde en form
for aflukke; vi kan høre om deres skikke og ritualer, herunder bl.a. om naturens og rensdyrenes betydning i
den ægteskabelige institution; og vi kan opleve dagligdags scener fra bopladsen.
Som beskuer kan man spørge sig selv, hvorledes hele denne tur overhovedet kom i stand, og hvorledes
kommunikation var mulig. Og den ganske jordnære forklaring vil lyde, at der efterhånden arrangeres
turist-ture ud i vildmarken hver uge, og at man bliver ledsaget af en guide, der kan virke som tolk. Det er et
ømtåleligt emne, men nomadefolkenes liv, der jo bygger på jagt og fiskeri, kræver idag noget så upoetisk som
jagtlicens, og dette koster penge; derfor ser man sig nødsaget til at tage imod disse turistgrupper.
"Land" er således ikke blot en æstetisk anbefalelsesværdig, men også en yderst informativ og lærerig
udstilling.
_______________________________________________________________________
Side 505