Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Skandinaviske folkeeventyr. Fra 1999 har hun især fokuseret på arbejdet med at
finde, bearbejde og gendigte eventyr fra Nærorienten, det vil sige den del af
verden, hvorfra vi har et stort antal flygtninge og indvandrere. Dette arbejde har
bl.a. udmøntet sig i fortælleturnéer på en lang række skoler i Storkøbenhavn,
samt flere bogudgivelser.
Bogen ‖Kameldrengen – Eventyr fra den islamiske verden‖, udkom på forlaget
Borgen efteråret 2002. Den rummer 19 folkeeventyr fra bl.a. Persien,
Afghanistan, Irak, Sudan og Tyrkiet. Disse historier er lagt ind i en
rammefortælling, der udspiller sig i Turkmenistan.
‖Fortællingen om den dejlige Farisjtamokh‖ og ‖Leyla og Madjnun – en
kærlighedstragedie‖ udkom i henholdsvis 2000 og 2002. De er begge udgivet i
et samarbejde mellem Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen og
museet Davids Samling. Udgivelserne modtog støtte fra bl.a. Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og Dansk Flygtningehjælp.
I øjeblikket er en CD med danske viser under udarbejdelse med tekst og musik af
Lise Marie Nedergaard. CD‘en får titlen ‖Abrikostræet‖;
Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad, 04. okt 2002:
En verden af eventyr
Anna Sophie Seidelins barnebarn, Lise Marie Nedergaard, er professionel
eventyrfortæller og har netop gendigtet en række eventyr fra muslimske lande
Først Anna Sophie Seidelin, så datteren Sophie Seidelin og nu barnebarnet,
33-årige Lise Marie, med efternavnet Nedergaard. De seneste tre år har hun levet
som professionel eventyrfortæller. Levet »lidt på en pind«, men dog klaret sig
igennem, siger hun, tænder en hjemmerullet cigaret, og kigger veloplagt over på
en.
Fornylig udkom hendes gendigtning af en række eventyr fra muslimske lande.
Illustreret med egne silhuetklip. Bogen hedder »Prinsesse med slør« og er
udgivet på forlaget Borgen. Det drejer sig om eventyr, som hun har været rundt at
fortælle på højskoler, folkeskoler, virksomhedskurser, fortællefestivaler og til
privatfester. Forleden var hun hyret til at dukke op ved et bryllup for at fortælle
eventyr, som en af gæsternes gave til brudeparret.
- Det begyndte med, at jeg sprang til, når min mor ikke havde tid til at tage ud at
fortælle historier. Hun underviste i folkekultur på Vestjyllands Højskole og var
god til at finde spillemænd og gamle koner, som endnu repræsenterede en næsten
ubrudt tradition for sang og fortælling. Dem elskede jeg at lytte til, og syntes
egentlig ikke, springet til selv at blive fortæller var så langt. Fra min mormor og
mor vidste jeg jo, at sproget ikke bare er et meddelelsesmiddel, men et skabende
instrument. Jeg følte mig ikke fristet til at tage min mors pigenavn, men tænkte -
lad os nu se, om ikke jeg kan klare det her uden at skulle bære den gevinst med
mig, at folk på forhånd er nysgerrige over Seidelin-navnet. Og det kunne jeg
heldigvis, siger Lise Marie Nedergaard.
At hun blev sporet ind på østerlandske eventyr skyldes en studiekammerat på
Aarhus Universitet. Lise Marie Nedergaard forberedte sig til en bachelorgrad i
_______________________________________________________________________
Side 450