Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Wischaur var ved at rekruttere 200 mænd til en fribytteraktion, hvis hemmelige agent i Puerto Rico var
mulatten Pedro Dubois, en indfødt bosiddende i Guadalupe Daguao, bydelen Naguabo.
Dubois forsøgte at knytte de franske bosættere i Fajardo Monsieur de Saint Maurice til sin sag; men de meldte
ham til borgmesteren i byen, som arresterede og undersøgte Dubois, som var i besiddelse af nogle vigtige
dokumenter.
Dubois blev derefter skudt foran slaverne fra flere plantager, hvor flere var involveret i plottet i Guayama, nær
Anasco, det sted hvor Holstein Doucodray havde valgt at gøre landgang.
Den 12. oktober blev Dubois henrettet for forbrydelsen at være i sammensværgelse med udlændinge, mens
Doucodray blev arresteret i Curacao sammen med to fartøjer, beslaglagt af øens myndigheder med våben og
proklamationer og andre dokumenter, der forrådte virksomheden.
Et brev fra guvernøren for Skt. Thomas til guvernøren i Puerto Rico fra 8 okt 1822 indeholdt oplysninger om
mulatterne Pierre Binet og Luis eller Francois Pinau.
Det sagde, at planerne for den forberedte ekspedition den 28 September 1822 "er udarbejdet af en franskmand
ved navn Tunet, en tidligere agent for [Det Franske] Konvent og guvernør i Guadeloupe, og den nu kendte
agent de Boyer "(AGPR: RG. 186: Records of the Spanish Governors of Puerto Rico. Political and Civil
affairs. Cónsules Panamá-Saint Thomas. Entry 16, Box No. 32).
Den 15. november 1822 sendte guvernøren på Skt. Thomas, C. Scholten, et brev til guvernøren i Puerto Rico
generalkaptajn Miguel de la Torre, og den politiske guvernør, Francisco González de Linares - via De Signy -
der sagde: "Doucodray Holstein kom her til øen fra Curacao den 1. marts og fik pas den 6. april til Puerto Rico.
Denne eventyrer har været her før, men hans adfærd har aldrig givet anledning til mistanke mod ham"(ibid.);
G. W. F. Brüggemanns skriver 32 :
Sagen Ducoudray Holstein og den kongelige anordning af 1823
Hvad der ovenfor blev sagt om kvaliteten af den vestindiske lovgivning, synes især at have været gældende for
Curaçao. En smidigt forløbende retsudøvelse blev umuliggjort af en nådesløs konkurrence mellem Politirådet
og Retsplejerådet. I denne kamp satte (i 1816) Politirådet en kendelse fra Retsplejerådet ud af kraft, fordi dette
sidste råd havde afgjort en sag, der lå uden for dets kompetance. I sidste ende var kongen var nødt til at gribe
ind, så Retsplejerådets jurisdiktion blev genskabt med ophævelsen af Politirådets afgørelse. Dette
Retsplejeråd led i 1823 under et angreb på dets uafhængighed, hvor kongen var "synderen" denne gang. Hvad
skete der?
I år 1822 forberedtes et angreb mod regeringen i øen Puerto Rico i de Store Antiller. Hovedpersonerne i dette
næsten-kup var Louis V. Ducoudray Holstein (også kendt som: du Coudray), der kaldte sig general, og B.
Irvine, der med USA‘s regerings forudgående viden og økonomiske støtte skulle være statsminister for den
nyoprettede republik. De to mænd ankom i september måned 1822 til Curaçao med den amerikanske brig
Mary og den nederlandske brig Eendragt, som var lastet med passagerer (tropper) og krigsfornødenheder.
Fordi Eendragts søpapirer og mønstringer ikke var i orden, besluttede guvernøren Cantz'laar, at
skatteopkræveren Elsevier skulle iværksætte en undersøgelse. Man fandt blandt andet pamfletter på spansk,
der var rettet til befolkningen i Puerto Rico, og som var underskrevet af Ducoudray og Irvine. Det var hos
Cantz'laar, at idéen var kommet til en retssag mod de potentielle forbrydere til retssagen, fordi når alt kommer
til alt "ved en mildere behandling, i tilfælde af at denne første plan var lykkedes, ville alle Vestindiske
32
G. W. F. Brüggemann, "Westindisch crimineel appel op ´s-Gravenhage (1802-1838)," Tijdschrift voor
Rechtsgeschiedenis 56 (1988). Herefter citeret som "Westindisch crimineel."
_______________________________________________________________________
Side 61