Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

hårdere stoffer. Tine Bryld blev tilkaldt for at afhjælpe problemerne allerede i 1972. Hun havde intet kontor,
men gik rundt i fristaden, hvor folk boede eller på værtshusene. Hun blev rådgiver for Socialministeriet
omkring Christiania og var også op igennem 1980erne tilknyttet fristaden.
I dag betyder Christiania stadig meget for Tine Bryld, selvom hun ofte har skændtes med christianitterne og
været modstander af deres flade struktur.
"Men det ville være en katastrofe, hvis Christiania ikke var der mere, for det fungerer som en ventil for
københavnerne på godt og ondt. Mentalt kan du gå ud og lukke luften ud, og det bruges Christiania til af
mange forskellige mennesker i dag," mener Tine Bryld. Hun har ikke noget imod, at man for tiden forsøger at
lovliggøre området, så længe man husker at inddrage Christianitterne.
I 1972 købte Tine Bryld og hendes mand villaen på Uraniavej, de stadig bor i. I vinterhaven står der et lille
grønlandsk flag i vindueskarmen blandt planter og keramik. Det var da også her, Tine Bryld ofte sad og
sundede sig, da hun omkring 1990 skrev flere bøger om de grønlandske dømte, der sidder fængslet i Danmark
fuldstændig afskåret fra deres familie, hjemland og kultur. Det gjorde et voldsomt indtryk på hende at høre om
deres skæbner, og nogle gange blev hun ligefrem nødt til at stoppe bilen på motorvejen på vej hjem fra
Herstedvester.
"Jeg kunne simpelthen ikke køre længere," siger Tine Bryld og fortæller, hvordan det var en befrielse at
komme hjem til Frederiksberg igen.
"Det var en stor lise at kunne være her. Simpelthen bare sidde og fundere. Drikke et par glas vin og ryge en
masse smøger – dengang røg jeg jo, det gør jeg desværre ikke for øjeblikket," griner hun: "Og så bare sidde og
komme tilbage til mig selv og få bearbejdet de her ting. For hvad fanden skal jeg der, hvis ikke jeg kan
formidle det, jeg ved? Den formidling kan kun ske, hvis jeg er i nogle omgivelser, hvor jeg er rolig. Jeg er nødt
til at have afstand til mit stof, inden jeg kan formidle det."
Men man kan vel også klandre dig for, at det er privilegeret at kunne tage tilbage til sin villa på Frederiksberg?
"Ja, det kan man sagtens sige. Jeg siger, at det er så min mulighed for at formidle noget til nogle grupper, som
ikke ved en skid om, hvad der er af problemer i samfundet. For jeg har jo altid været udadvendt og forsvaret
nogle af de ting og nogle grupper, som ingen i det etablerede samfund forstod," siger hun. Selvom hun har
levet hele sit liv i København, har Tine Bryld en drøm om at flytte til Hanstholm i Thy.
"Vi er deroppe hver sommer. Hanstholm er voldsomt rent fysisk, vejrmæssigt og menneskene er voldsomme."
Men Tine Bryld tror nu ikke, hun kunne holde ud at bo deroppe.
"Hvad fanden skulle gøre der? Jeg er ikke fisker, og jeg kan ikke gå ned i Hanstholmcenteret og snakke om
ingenting. Jeg kunne selvfølgelig gå op i Thylejren og lave noget sjov og ballade. Men så ville jeg blive
irriteret over, at de ikke fik mere ud af det, end de gjorde," siger Tine Bryld.
Er det lidt den samme fascination som med Nørrebro – det med det ekstreme?
"Ja, det er typisk for mig. For hvorfor er det ikke Skagen? Jeg synes, der er dødkedeligt. De mennesker, der
om sommeren render rundt for at se hinanden det rigtige sted i Skagen, er ikke lige mig," siger Tine Bryld med
himmelvendte øjne og fortsætter: "Hanstholm det er derude, hvor brændingen er, og hvor de vilde historier
lever. Sådan er det også med Nørrebro, Vesterbro og Christiania."
lever stadig.
_______________________________________________________________________
Side 445