12.12.2012 Views

Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kommandører for SS-Division Totenkopf, som Frikorps Danmark var underlagt ved Demjansk,<br />

SS-Oberführer Theodor Eicke skrev et takkebrev til korpset. Han nævnte også v. Schalburg; "..I den derpå<br />

følgende tid faldt, under et af de talrige stødtropforetagender, SS-Obersturmbannführer von Schalburg som et<br />

forbillede på germansk heltedød i spidsen for sine mænd.”<br />

Der er flere kilder der beskriver omstændigheder vedrørende v. Schalburg død og vi vil her medtage en samlet<br />

fremstilling af v. Schalburgs død den 2. juni 1942.<br />

V. Schalburg var i bagterrænet ved stødtroppens udgangspunkt. Selvom angrebet forløb planmæssigt var der<br />

dog tab. Russiske miner forårsagede alvorlige læsioner hos flere soldater, som efterfølgende blev bragt tilbage<br />

til udgangsstillingen. V. Schalburg havde ikke et direkte udsyn til slugten hvor kampene foregik, men tolkede<br />

de sårede soldater som, at angrebet er ved at bryde sammen. Sammenholdt med at radiokommunikationen<br />

brød sammen, troede Schalburg at tingene var gået helt galt. Dette var dog ikke tilfældet, men han rejste sig og<br />

løb, med en reservegruppe, fremad, for at opildne sine mænd og gennemføre angrebet. Angrebet gik fremad,<br />

men v. Schalburg trådte på en landmine, der læderede hans ene side. Umiddelbart efter indledte russisk<br />

artilleri/mortérer et bombardement af frontlinjen og v. Schalburg blev ramt af granatsplinter i blandt andet<br />

hovedet, og døde på stedet sammen med to andre frivillige. Tre pionersoldater løb direkte ud i minefeltet for at<br />

bjærge v. Schalburg, men alle tre døde ved mineeksplosioner. Det lykkes dog Sturmmann Jonstrup og to andre<br />

pionersoldater, under beskydning fra russiske maskingeværer, at bjærge liget og føre det tilbage til<br />

hovedkvarteret. SS-veteranen Erik Herløv-Nielsen beskriver hvordan Schalburgs lig bliver transporteren<br />

tilbage fra kampområdet på en båre lavet af grene og sløringsjakker:<br />

"Jeg genkendte ikke den faldne straks. Først da mit blik faldt på de danske fedtlæderstøvler til at snøre, som<br />

Schalburg altid gik rundt med i sumpen, forstod jeg hvem der lå der. Jeg stirrede forfærdet på ansigtet, som<br />

var stivnet i døden og som al farve havde forladt - det havde så lidt af det djærve, mandige, fanden-i-voldske<br />

udtryk, vi alle kendte så godt. Og det var ikke længere siden end i går, at han havde siddet i vor ungdomskreds<br />

og drukket Steinhäger med os.. vi havde sunget danske sange og kampsange fra NSU og han havde<br />

venskabeligt dunket takten til sangen i vore hoveder (...) Og nu lå han altså her. Eller resterne af ham. Det ene<br />

ben var revet af ved hoften og lagt op på båren i en helt akavet stilling, som slet ikke passede til resten af<br />

kroppen. Det andet manglede foden, som landminen, han havde trådt på som den første, havde revet bort.<br />

Sejre eller dø! var hans motto og da vi ikke havde kunnet sejre, var det altså blevet døden.”<br />

Ved hovedkvarteret organiseres v. Schalburgs begravelse. Man fremskaffede en kærre hvorefter kisten blev<br />

ført til gravstedet i Biakowo, hvor Frikorps Danmark havde sin kirkegård. Man havde sammentømret en grov<br />

kiste til den afdøde v. Schalburg og havde svøbt kisten med et Dannebrogsflag. Ved en mindre højtidelighed,<br />

med det personel der til rådighed væk fra fronten, sænkedes v. Schalburgs kiste ned med patronbælter fra<br />

russiske maskingeværer.<br />

Ved von Schalburgs død blev han den 3/6 1942, forfremmet til Obersturmbannführer (Oberstløjtnant) af SS<br />

føreren Heinrich Himmler. Denne forfremmelse var med tilbagevirkende kraft og gældende fra den 1. juni.<br />

Der afholdtes i Danmark efterfølgende en mindehøjtidelighed den 18. juni for von Schalburg. Begivenheden<br />

blev arrangeret af den rigsbefuldmægtige, gesandt Renthe-Fink og General Lüdke, med ekspertrådgivning fra<br />

det tyske propagandaministerium. Der fastlagdes et program for begivenheden, der skulle foregå i Odd<br />

Fellowpalæet, med start kl. 11.30:<br />

Musik: Beethovens Eroica<br />

Oplæsning af et digt, skrevet af afdøde<br />

Tale: Gesandt Renthe-Fink<br />

Musik: Händels Largo<br />

Tale: Søren Kam (NB: Det er forfatteren ubekendt, hvor i programmet Kam talte)<br />

_______________________________________________________________________<br />

Side 365

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!