Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Lise la Cour; 2414 Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: 2415
Lise la Cour (1944 - )
la Cour, Lise
*1944, koreograf, operaadministrator.
*21.8.1944 i Kbh.
Forældre: personalechef Mogens la C. (1905-91) og indkøbschef Elga Gurli Nielsen (*1911).
~9.12.1965 med solodanser, balletmester Peter Martins, *27.10.1946 i Kbh., s. af ingeniør Børge M. og Tove
Christa Ørnberg. Ægteskabet opløst 1969.
~31.12.1981 med dirigent Frans Henrik Rasmussen, *9.6.1944 i Ålborg, s. af apoteker Gustav Emmanuel
Christian R. og Karen Nielsine Jensen (farmaceut, politiker Karen Rasmussen). Ægteskabet opløst 1994.
~2.8.1998 med musiker, sanger Bengt Göran Torsten Bjernhager, *8.5.1949 i Malmø, Sverige, s. af
brandmajor Erik B. og frisør Birgit Svensson.
Børn: Nilas Christian (1967), Ask (1982), Mikkel (1984).
Få danserinder har favnet så vidt som LC. Med afsæt i sit danserliv har hun formået at skabe sig en karriere
bag scenen, efter at virket på scenen var slut. Som danser, instruktør, koreograf og ikke mindst administrator
for såvel Den Kgl. Ballet som Den Kgl. Opera har hun sat sit præg på adskillige værker både inden for og uden
for teatret på Kongens Nytorv.
LC har været et ægte barn af Det Kgl. Teater, hvor hun startede på balletskolen som niårig stærkt tilskyndet af
Børge Ralov, som hun havde danset hos i tre måneder. I 1961 debuterede hun som Anne Frank i den engelske
koreograf K. MacMillans Under jorden, hvor hun dannede par med Arne Bech, og herefter fulgte en
perlerække af gode roller. Hun dansede den unge pige i Den skønne Donau, 1962, pas de six‘en i Napoli, 1963,
og året efter pigen i Stemninger sammen med den debuterende Peter Martins, som hun senere blev gift og fik
sønnen Nilas med. I 1965 var hun Elisa i Konservatoriet. Hun dansede også i flere moderne værker fra den
amerikanske koreograf G. Balanchines Fire temperamenter, 1963, over Flemming Flindts Den unge mand
skal giftes, 1967, til den store russerbravour som sigøjnerinden i Don Quixote, 1988. Fra slutningen af
1970‘erne var det imidlertid som koreograf, at hun gjorde sig bemærket. Daniel Bohr inviterede hende til at
skabe koreografien til hans Kurt Weill-cabaret på Det Kgl. Teater i 1978, og det åbnede nye kunstneriske
perspektiver for LC, som længe havde næret ønske om at kombinere sin store interesse for opera med lysten til
at skabe koreografi. Hendes første selvstændige værk blev westernballetten Gry, 1982, og seks år senere
startede den række af H.C. Andersen-børneballetter, som i samarbejdet med især komponisten Bent
Fabricius-Bjerre og kunstneren og scenografen Bjørn Wiinblad blev hendes kunstneriske kendemærke. Den
første Hyrdinden og skorstensfejeren, 1988, til August Ennas musik og Søren Frandsens scenografi blev skabt
på balletmester Frank Andersens opfordring i anledning af uddelingen af H.C. Andersen-Balletprisen i 1988,
og herefter fulgte Den grimme ælling, 1989, Klods Hans, 1990, Den lille havfrue, 1992, og Fyrtøjet i 1995. I
1992 skabte hun Verdens sol til verdensudstillingen i Barcelona, Spanien, og i 1993 Triade til åbningen af Det
Kgl. Teaters intimscene i Baron Boltens Gård. Hendes mange koreografiske opgaver i ind- og udland og især
for Den Kgl. Operas musicals og operetter resulterede 1997 i opsætningen af børneoperaen Prinsesse Dajli til
Torben Petersens musik, hvor LC både instruerede, koreograferede og gav inspiration til scenografien.
I 1988 opfordrede Frank Andersen, som allerede tidligt i sin balletmesterperiode havde en vanskelig dialog
med danserne, LC til at blive viceballetmester, fordi han vidste, at han i hende ville få en loyal, energisk og
2414 Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon, Alette Scavenius.
2415 Jytte Larsen, Kvindebiografisk Leksikon.
_______________________________________________________________________
Side 475