Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

Werner Waltio og Karl Drucke samt den mystiske kvinde, som min historie
handler om. Hendes falske pas lyder på "Vera Erikson", men hendes rigtige navn
er Vera Dierks, født Schalburg.
Tidligt næste morgen går kvinden og den ene af mændene til nærmeste
jernbanestation. Dem var der mange af på den tid. Alle Europas lande var
gennemkrydsede af små og store jernbaner. Lastbilerne var endnu ikke blevet
hovedtransportmidlet. I øvrigt brugte bilerne dyr og næsten uopdrivelig benzin,
men lokomotiverne kørte på kul, som var en af de få ting, England havde nok af.
Da billetsalget åbnede kl. halv otte, spurgte kvinden stationsforstanderen, hvad
stationen hed og købte derpå billetter til en anden mindre station på strækningen.
Stationsforstanderen fattede mistanke til den velklædte dame og hendes tavse
ledsager. Alle - selv i de fjerneste afkroge - havde antennerne ude efter mulige
"agenter". Jernbanemanden ringede til landbetjent Robert Grieve. Meddelte
ham om det underlige par. Han havde bl.a. heftet sig ved, at kvindens
silkestrømper og sko var dyngvåde. Landbetjenten kom før toget og arresterede
parret på stedet.
Efter en første summarisk afhøring ved politiinspektør John Simpson i nabobyen,
blev de to arresterede ført til London til nærmere undersøgelser. Allerede da var
mistanken klar: Det måtte være landsatte tyske spioner. I sin håndtaske havde
kvinden make-up, forskellige piller, et par ekstra strømper og et par handsker. I
sig selv ikke mistænkeligt. Derimod medbragte manden en revolver, en
transportabel radiosender /-modtager, kort over militære flyvestationer i England,
falske britiske identitetspapirer, og nogle engelske pengesedler. Den tredje agent
havde haft held til at nå til Edinburg, men her blev han arresteret. Også han havde
en radiosender/-modtager, en revolver, britiske penge og et falsk ID-bevis.
Efter endt afhøring blev Werner Waltio og Karl Drucke 6. august 1941 hængt i
Wandsworth-fængslet. Den kvindelige agent - i øvrigt den eneste tyske
kvindelige agent, som briterne fik fat i under krigen - undgik denne skæbne.
Kvinden var en mørkhåret og mørkøjet skønhed. Hun opgav sit navn som Vera
Erikson, 27 år, enke uden arbejde. Hun hævdede at være dansk statsborger, men
født i Sibirien. Navnet Vera Erikson stod også i hendes britiske identitetspapir,
som inspektør Simpson dog straks kunne afsløre som forfalskede. Dels var
håndskriften og tallene 'kontinentale', ikke britiske, dels var der ikke noget
stempel fra immigrationsmyndighederne, selv om både hun og hendes ledsager
hævdede at være flygtninge. Kvinden påstod. at de var ankommet til Skotland i
en lille norsk båd fra Bergen.
Kaptajnen hed vist Andersen. Da inspektør Simpson bad hende om at skrive sit
navn på et stykke papir, skrev "Vera Erikson" navnet 'Vera de Cottani de Chalbur'
- et navn der ikke minder meget hverken om hverken Danmark eller Sibirien.
Mysteriet
Den smukke kvindelige agent har siden mystificeret britiske forfattere og
journalister, der gennem årene bragt en mængde indbyrdes modstridende
oplysninger om denne "Femme fatale, der ankom i en gummibåd", som en
avisoverskrift lød.
_______________________________________________________________________
Side 271