Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

etydelige tab".
Brødrenes regimenter indgik i en turnusordning og skiftedes sammen med andre regimenter til at besætte
skanserne og hvile ud i Sønderborg området. Skanserne besatte de skiftevis i venstre og højre side af
stillingen. Da 8. brigade blev tilført som forstærkning den 13. april, indførtes der en ændret turnus for tjenesten
i stillingen. Det kom for brødrene til at betyde, at Waldemars regiment under stormen på Dybbøl den 18. april
var opstillet i stillingens højre side (fra skanse 7 - 9) i stedet for at skulle stå i skanserne på venstre side (1 -
6), hvor hovedangrebet blev sat ind (her havde Ernst' regiment stået dagen før). Waldemars kompagni stod i
løbegraven mellem skanse 8 og 9. Og Ensts' regiment lå nu, i stedet for at stå ude ved skanserne, i en teltlejr i
brohovedet ved de to pontonbroer, der førte over til Sønderborg. Det kompagni Ernst tilhørte lå dog fremskudt
i bivouak ca. 900 meter bag skanse 10. Det blev så opgaven for 3. regiment (inkl. Ernsts kompagni) at dække
tilbagetoget for 17. regiment (Waldemars). Begge regimenter havde, da stormen på Dybbøl blev indledt
allerede været ude i stillingen i 2 døgn.
Stormen indledtes med et voldsomt og uafbrudt artilleribombardement fra kl. 4 om morgenen frem til kl. 10,
hvor stormen på skanserne med infanteri påbegyndtes. Under tilbagetoget fra skanserne, der foregik under
voldsom beskydning, blev Waldmars kompagni trukket tilbage gennem linierne i Ernst' kompagni, der sikrede
tilbagetoget. Da alle var gået igennem gik Ernst' kompagni som det sidste langs stranden til Als Sund tilbage
til brohovedet. Her forblev det og optog kampen og sikrede de øvrige enheders overgang via broerne. "En
enkelt afdeling af fjenden søgte at nærme sig brohovedet på højre fløj men blev kastet tilbage med store tab af
3. regiment (Ernst'), som med stor ro og koldblodighed lod fjenden komme ind på kort afstand og derpå rettede
en levende ild mod ham". Da alle øvrige enheder var gået over pontonbroerne og tilbage til Sønderborg gik
Ernst' regiment som det sidste over broerne. Kampen ved Dybbøl varede helt frem til kl. 18, hvor de sidste
danske styrker var nået over til Sønderborg og havde ødelagt pontonbroerne bag sig.
Efter Dybbølstillingens fald omgrupperedes de danske enheder, og de hårdest medtagne tropper overførtes til
Fyn. Den 1. maj 1864 befandt Waldemars brigade sig på Fyn og Ernsts brigade var på Als.
Våbenhvile
Den 11. maj 1864 traf Krigsministeriet beslutning om i hovedsagen at samle hæren på Fyn (man var indstillet
på at opgive Als og Jylland). Ministeriet besluttede bl.a.: "Det til infanteriet indkaldte forstærkningsmandskab
af årgangene 1853, 54 og 55 permitteres (hjemsendes) så vidt gjørligt d. 15. Mai. Overkommandoen havde
uftrykt betænkelighed ved at hjemsende fodfolkets forstærknings-mænd (af årgangene 1853, 54, 55), eftersom
det måtte frembyde vanskeligheder at få dem gen-indkaldt, hvis der skulle blive behov herfor ved
fjendtlighedernes genåbning. Ministeriet agtede dog ikke at genindkalde det ældre mandskab. Ernsts sidste
tjenestedag var således den 15. maj 1864. Forstærkningsmændene blev sejlet til Korsør for derfra at afgå med
tog til København. Nogle dage efter blev de hjemsendt. Kort efter Ernsts hjemsendelse blev hans tidligere
regiment involveret i ganske voldsomme kampe (den 29. juni), hvor Als faldt. Herefter overførtes regimentet
til Fyn.
Den anden våbenhvile
Den anden våbenhvile indtrådtes den 20. juli 1864 kl. 12 middag. På dette tidspunkt lå Waldemars regiment i
reserve på Fyn sydøst for Hindsgavl ved Lillebælt. Den 2. august kundgjordes det for hæren, at en
våbenstilstand fra samme dag var afsluttet. Krigen 1864 var dermed endt. Den 30. oktober undertegnedes
fredstraktaten i Wien. Waldemars sidste tjenestedag var den 7. november 1864.
Efterskrift
_______________________________________________________________________
Side 174