Christophe Vuillaumes efterslægt - Christensen, Erichsen ...

119. Villaume. Peter Villaume, født 16. Juli 1746 i Berlin, blev efter endte Studier 1771 ansat som Præst ved
den franske Menighed i Schwedt, 1776 fransk Præst i Halberstadt og 1787 Professor i Filosofien ved
Joachimsthaler Gymnasiet i Berlin. Denne Stilling forlod han i Marts 1793, da han paa Grund af sine
frisindede religiøse Udtalelser kom i Konflikt med den gejstlige Myndighed i Berlin. Han havde tidligere
staaet i Brevvexling med Reventlow om pædagogiske Spørgsmaal, og det var nu hans Hensigt, inden han
begav sig til Schweiz for at søge en Stilling, at gjæste Trolleborg. Villaume ankom her i Maj med Kone, Datter
og "Cousine" samt to Sønner, af hvilke den ældste var 14 Aar gammel. Det var unægtelig, som den gæstemilde
Sybille skriver, en vel stor Fordring til Reventlows langtfra glimrende Kaar.
Efter en kort Forhandling slog V. med Familien sig til Ro her, de fik anvist Knivsmedens Bolig i Nærheden af
Brahe-Trolleborg og begyndte at føre deres egen Husholdning. Han underviste Reventlows Børn i Fransk og
levede dels ved Grevens Hjælp, dels ved Indtægterne af sine Skrifter, paa Gaarden Skovlyst, som han 1795
kjøbte, til 1807, da han flyttede til Holsteinborg. Han døde 1825 paa Fiurendal.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26, 398 ff.
Meusel, Gelehrtes Deutschland VIII, S. 218-22.
Louise Stolberg til Johan Ludvig Reventlow og hustru
Tremsbüttel, den 4. April 1791.
Die Bibliotheque de Campagne ist angekommen. Es ist der Cathechismus der Freiheit, und alles ganz klar und
verständlich, ich behalte es bis gegen Deine Rückkunft aus Küpenhagen. Im verschiedenen Wegen,
Frankreich Museum des Märzes stehet eine kleine Schrift unter dem Titel: Freiheitsgeschichte von Dänemark,
es heisst darin, zwey Reiche, nämlich Dänemark und Frankreich, arbeiten jetzt mit Macht und Kraft an ihrer
Freiheit, freylich aber auf verwandle alles, was da war, in ein Chaos, dagegen stünde in Dänemark die
Regierung wie auf einem Pfeiler und zünde selbst die Fackel an, dann kommt die Erzählung der Freimachung
der Bauern, der jütländischen Klage u. s. w. Ich halte Thetens für den Autor, belle invention! Unser lieber
Chrisch hält wohl den Vergleich für wahr, findet gewiss Dänemark das glücklichste und freieste Land in der
Welt, und Carl von Hessen findet es das glücklichste, weil es das wenigst freie ist. Deinen Villaurne habe ich
lieb, er muss ein edler Mann sein, da er Dich so versteht und so lebhaft an einer fernen Anstalt Theil nimmt,
ich möchte ihn wohl kennen lernen. Überhaupt kann ich mich gar nicht trösten , dass wir vorigen Frühling
nicht nach Berlin gingen.
Ta belle-soeur a tout a fait plu a Madame de Loevenskiold et j'en suis enchante, car j'ai une vraye inclination
pour cette aimable femme, et ton frere lui a beaucoup plu, voila qui me fait aussi un sensible plaisir. Mais la
Baggesen ne lui a pas convenu autant, je crains que Charlotte ne la gate, car j'entends parler sans cesse de
passion reciproque et Baggesen merne dans ses lettres a moi parle von der göttlichen Gräfin Charlotte; pauvre
Baggesen! s'il savoit combien il est difficile d'etre menschlich im wahren Sinn, il ne diroit pas ainsi. Toutes les
exagerations font pitie - ce sont des titres et des ordres qu'on se donne par echange en formant une dialectique
de vanite qui offense le bon sens.
Fra det velhavende Hjem kom han [Schimmelmann] i Lære hos Kjøbmand Weyland i Stettin, men den lille By
blev snart for trang for hans tidligt vaagnende Vandrelyst og Handelssnille; næppe tyve Aar gammel sluttede
han sig ved den anden schlesiske Krigs Udbrud i Sommeren 1744 til Frederik den stores Hær paa dennes
Marsch ind i Bøhmen. I Lejren i Prag fik han Foretræde hos Fyrsten af Dessau, der indledede Forhandlinger
med ham om Overtagelse af Leverancer til Hæren. Ved forskjellige mindre, af Heldet begunstigede
Handelsforetagender lykkedes det ham i Løbet af kort Tid at tjene en Kapital paa henved 5000 Rdlr. Han fandt
siden en Velynder i Feltmarskal Schwerin, der raadede ham til at deponere de opsparede Penge, men han
foretrak at bære dem hos sig, vexlede i Guld, i et Læderbælte om Livet. Paa en Forretningsrejse faldt han i
Hænderne paa fjendtlige Ulaner, der udplyndrede ham til sidste Hvid og kastede ham i Landevejsgrøften,
hvor en ung Haandværkssvend, den senere rige, holstenske Godsejer Johan Mathias Schalburg fandt ham og
_______________________________________________________________________
Side 18