Embeds manden

Hævdvundne normer
Og senest har Statsløsekommissionen formuleret det på denne måde i sin
beretning:
»Denne loyalitetspligt indebærer ikke alene en pligt til at efterkomme tjenestebefalinger
fra ledelsen. Der er tale om en bredere forpligtelse til generelt inden
for rammerne af gældende ret at arbejde i overensstemmelse med den pågældende
myndigheds interesser og målsætninger.
Loyalitetspligten indebærer, at også hvor en embedsmand arbejder på egen
hånd, skal han eller hun handle, herunder træffe afgørelser, i overensstemmelse
med ledelsens synspunkter. Er disse ikke kendt, f.eks. fordi der ikke foreligger tjenestebefalinger
eller praksis på området, antages det, at embedsmanden har
pligt til at skaffe sig viden om ledelsens synspunkter.« 57
Formuleringen er i begge tilfælde møntet på ministerierne og deres embedsmænd,
men den gælder ligefuldt for embedsmænd i kommuner og
regioner. Mens problemstillingen har været genstand for omfattende diskussion
og betydelig opmærksomhed, når det gælder centraladministrationens
embedsmænd, er det samme ikke tilfældet for kommunerne, regionerne
og deres forgængere amtskommunerne. Det er så meget mere iøjnefaldende,
som den kritiske debat i forhold til normerne for korrekt embedsmandsadfærd
i centraladministrationen har været ført i politiske og
administrative kredse samt i høj grad i medierne. I den kommunale verden
har den primært været ført blandt kommunernes ledende embedsmænd. 58
Embedsmændenes rådgivnings- og bistandsforpligtelse er ikke ubegrænset.
Der er imidlertid ingen lovregulering af rådgivnings- og bistandsforpligtelsens
indhold, ligesom problemstillingen kun i begrænset
omfang har været behandlet i domstols- og ombudsmandspraksis. Der er
derimod udviklet en praksis, der regulerer omfanget og karakteren af
rådgivningen. Denne praksis er bestemt af, hvad der må anses for »korrekt
og hensigtsmæssigt«. Bag det ligger en erkendelse af, at det ikke ville
være muligt gennem lovgivning præcist at regulere rådgivnings- og bistandsforpligtelsens
udstrækning. Det må i stedet ske gennem normer,
der bygger på de grundlæggende værdier og hensyn, som ligger bag den
demokratisk-retsstatslige styreform, bl.a. ved det, som er blevet kaldt
»klogskabsregler«.
Disse krav har været skiftende over tid. I første halvdel af det 20. århundrede
var embedsmændenes politiske rådgivningsopgave mere be-
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
151