Embeds manden

Kapitel 3. Folkestyret, retsstaten og embedsværket
1970’erne omtalt som planlægning, og hvad angik den politisk-taktiske
proces. Det blev efterhånden set som en naturlig del af embedsmændenes
opgave at hjælpe ministeren med alle sider af virksomheden, dog med
den begrænsning at embedsmændene ikke måtte gå ind i det egentligt
partipolitiske.
I samme periode er topembedsmændenes gennemsnitlige anciennitet i
jobbet blevet kortere, idet mange af dem skifter job og en del også forlader
topcheffunktionen før pensionsalderen. Det er formentlig bl.a. en
konsekvens af den bredere opgavebeskrivelse og kravet om et tæt tillidsforhold
mellem minister og departementschef. Der er også en tendens til,
at departementschefer i højere grad er departementale generalister, som
ikke er rekrutteret fra ministeriet selv. Allerede i 1998 konstaterede betænkning
nr. 1354/1998: »Flere interviewpersoner har således understreget,
at posten som departementschef i dag kun besættes med personer,
som både besidder en stor faglig viden, og som har bevist, at de er i stand
til at varetage rollen som sparringspartner for ministeren«. 5
Siden da er hertil kommet et begrænset antal såkaldt særlige rådgivere,
der ansættes af og går sammen med ministeren. Deres opgaver var i
de første år navnlig knyttet til samspillet med pressen, men omfatter nu
også et mål af politisk rådgivning, den være sig politisk-taktisk eller rettet
mod politikkens indhold.
Kommunalreformer og ændrede opgaver
I kommunerne har udviklingen til dels fulgt et parallelt spor. Oprindelig
var det meningen, at udvalgene skulle træffe alle afgørelser. Forvaltningens
rolle var derfor meget lille, faktisk begrænset til den formelle ekspedition
af politisk trufne afgørelser. Efter to kommunalreformer og en
stærk udvidelse af kommunernes opgaver er rollefordelingen ændret, så
de fleste konkrete beslutninger træffes efter delegation. Det har dels givet
forvaltningen ansvaret for langt de fleste konkrete beslutninger, dels øget
behovet for hjælp til den overordnede styring. I kommunerne yder forvaltningen
derfor også både rådgivning i forbindelse med udvikling af ny
politik og til de politisk-taktiske overvejelser.
I de fleste kommunaldirektørers bevidsthed er rådgivningsopgaven
vigtigere and de konkrete administrative opgaver. Da forvaltningen refererer
til hele kommunalbestyrelsen, er vilkårene for politisk-taktisk rådgivning
i kommunerne imidlertid anderledes end i ministerierne. De un-
30
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)