Embeds manden

Kapitel 4. De kritiske sager og undersøgelser
sterstyre, hvorefter det er ministeren, der står til ansvar over for Folketinget,
mens embedsmanden står til ansvar internt over for sin arbejdsgiver.
Embedsmanden har således ikke mulighed for selvstændigt at forsvare
sig over for Folketinget eller i offentligheden i øvrigt.
Imidlertid er der efter udvalgets vurdering en del eksempler på, at de
processer, der er vedtaget for at kunne placere et ansvar i det politiskadministrative
system, ikke altid er de processer, der også i realiteten fører
til en ansvarsplacering. I praksis forekommer det således jævnligt, at
Folketinget med sine politiske redskaber for parlamentarisk kontrol med
regeringen og ministrene indirekte retter søgelyset mod embedsmænd,
der har været impliceret i sager, hvor der ser ud til at være begået fejl og
forsømmelser. Det forekommer også, at navnlig topembedsmænd, der er
frikendt i en tjenstlig undersøgelse, alligevel bliver mødt med diskretionære
reaktioner. Årsagen er som regel, at det nødvendige tillidsforhold til
ministeren ikke længere er til stede. Det er på den baggrund udvalgets
vurdering, at de – i hvert fald for undersøgelseskommissionerne – stærke
formelle retssikkerhedsgarantier ikke i sig selv sikrer de implicerede
imod, at der drages stillings- og karrieremæssige konsekvenser uanset
sagens afslutning.
Det har som nævnt ikke været udvalgets ærinde at sætte spørgsmålstegn
ved retsgrundlaget for de eksisterende undersøgelsesformer.
Men det er udvalgets opfattelse, at det bør overvejes nærmere, om der
kan peges på nogle muligheder for at supplere vores eksisterende model
på en måde, som både imødekommer hensynet til det politiske system
og hensynet til, at systemet virker tilfredsstillende for de embedsmænd,
som kommer i klemme. Specielt ville det være nyttigt, hvis
i alt fald nogle af sagerne kunne afsluttes hurtigere end i dag, og hvis
afstanden mellem den langvarige og omstændelige proces i f.eks. tjenestemandssager
på den ene side og den af og til hastige og måske for
summariske diskretionære afgørelse på den anden side kunne mindskes.
Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at udvalget ikke sætter
spørgsmålstegn ved, at de sager, der er en politisk og samfundsmæssig
interesse i at undersøge, skal undersøges. Folketinget har en helt legitim
interesse i at kunne forfølge problemsager i den offentlige forvaltning.
54
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)