Embeds manden

Men hvad med befolkningens tillid?
Men hvad med befolkningens tillid?
Men hvad med befolkningens tillid?
Det er ikke første gang, den offentlige forvaltning og dens relation til den
politiske ledelse er genstand for offentlig debat. Der har undertiden været
sat spørgsmålstegn ved forvaltningens effektivitet, og teoretikere har
hævdet, at de offentlige udgifter med naturnødvendighed må vokse. Der
var engang, man talte om skrankepaver, altså opfattede administrationen
som for lidt borgerorienteret og hjælpsom. Indimellem har der også været
kritik af manglende politisk lydhørhed.
Der har også med mellemrum været større eller mindre sager om fejl
og forsømmelser i forvaltningen.
Det nye er altså ikke, at der er sager, og heller ikke at der er kritik, men
derimod i nogen grad kritikkens karakter.
Således har der været begrænset tilfredshed med embedsmændenes
evne og vilje til at sikre de politiske beslutningers gennemførelse. Der har
været debat om fænomenet »New Public Management«, men primært ud
fra hensynet til at sikre de offentligt ansattes motivation. Det har ikke været
sagt, at der var mangel på overensstemmelse med de politiske ønsker.
Der tales fortsat om effektivisering, men ikke længere om, at den offentlige
sektor kun kan vokse.
Heller ikke løsningen af de politikudviklende opgaver har stået i centrum
af diskussionen. Det har været gjort gældende, at der er behov for
flere ressourcer til at formulere ny politik, og at der måske her kan hentes
hjælp fra eksperter uden for ministerierne. Det har også været sagt, at reformer
gennemføres for hurtigt og i for lukkede rum uden offentlig debat.
Men administrationens grundlæggende evne og vilje til at formulere forslag
til løsning af samfundets problemer har ikke været anfægtet.
Det, der har stået i centrum af diskussionen, i alt fald for centraladministrationens
vedkommende, har derimod været den politisk-taktiske
rådgivning og dennes sammenhæng med – eller i nogles øjne manglende
sammenhæng med – den saglige vurdering og rådgivning.
Kritikken er formuleret i forskellige varianter, men fælles for dem er
den opfattelse, at funktionen som politisk-taktisk hjælper er kommet til at
dominere, så fagligheden ligger under for politiske hensyn. Konsekvensen
er, siges det, at der træffes beslutninger, som er i strid med f.eks. internationale
konventioner, eller som ikke er fagligt begrundede, men forfølger
andre hensyn. Konsekvensen er videre, hævdes det, at Folketinget
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
33