Embeds manden

Kapitel 3. Folkestyret, retsstaten og embedsværket
lempelse af kontrollen, men tværtimod for, at den politiske ledelse ville
forbedre styringen ved at koncentrere sig om det væsentlige.
Bestræbelserne på at reformere den offentlige administration har derfor
typisk også berørt rollefordelingen og samspillet mellem politikere og
embedsmænd. 2 Problemstillingerne er fælles, men landene har valgt delvis
forskellige løsninger.
Også hvad angår Danmark, er der både stabile træk og en variation.
Dels er der sket en historisk udvikling, dels er der forskel mellem stat og
kommuner.
De to væsentligste stabile træk er ministerstyret i staten og udvalgsstyret
i kommunerne. Siden 1848 har ministeren haft ansvaret for så godt
som alt, hvad der skete i ministeriet. Indtil 1901 var ministrene ansvarlige
over for kongen, siden da har de været det over for Folketinget. Af ansvaret
følger en kompetence til at give ordrer til embedsmænd. Embedsmænd
skal adlyde, men de skal samtidig overholde loven, og de må ikke
medvirke til, at ministeren giver usande eller vildledende oplysninger til
Folketinget og offentligheden.
I kommunerne er embedsmændene derimod ansvarlige over for den
samlede kommunalbestyrelse og de enkelte udvalg. Borgmesteren er nok
øverste daglige leder af administrationen, men heri ligger normalt ikke
nogen adgang til at træffe beslutning med hensyn til sagernes indhold.
Forpligtelsen til at overholde loven og tale sandt er den samme som i ministerierne.
Inden for disse rammer er forandringerne over tid dog betydelige. I
ministerierne var der i perioden fra 1848 til 1901 ikke noget skarpt skel.
Embedsmændene hørte til i samme sociale lag som ministrene, og de var
politisk aktive. Mange ministre kom således fra embedsmandsstanden.
Det politiske skifte i 1901 var derfor ledsaget af en vis gensidig skepsis.
Mange embedsmænd så ned på de uuddannede ministre, som til gengæld
ikke var helt overbevist om embedsmændenes loyalitet. De forbehold,
de to parter havde over for hinanden, blev overvundet, bl.a. gennem
en skarpere adskillelse mellem den politiske opgave og embedsmandsopgaven.
Embedsmænd har ikke desto mindre altid rådgivet politisk,
og der har altid været embedsmænd, der kom tæt på den politiske
proces og også gav taktiske råd. Med det forbehold var hovedtendensen
frem til 1960 imidlertid, at administrationen stod for det saglige grundlag
28
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)