Embeds manden

Kapitel 9. Samspillet mellem politikere og embedsmænd i kommuner og regioner
sterne, og refusionerne på disse områder blev nedsat. Endelig fik kommunerne
efter 2007 det fulde ansvar for både det specialiserede socialområde
og beskæftigelsesområdet. Konsekvensen har været en forøgelse af
kommunernes mulighed for at udvikle de enkelte områder, som man politisk
ønsker det i den enkelte kommune, og for politisk at prioritere mellem
områder.
Hvad regelstyringen angår, foreligger der ikke nogen samlet oversigt.
For et felt – folkeskolen – er der dog mulighed for at belyse udviklingen.
Frem til begyndelsen af 1990’erne var hovedtendensen her en reduktion
af styringen. Et af elementerne var den afbureaukratiseringskampagne,
som var et vigtigt element i regeringernes politik i 1980’erne. Et andet var
lærernes overgang til kommunal ansættelse. Siden 1992 er udviklingen
dog gået i en anden retning. Mads Felsager Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen
73
viser således, at folkeskoleloven fra ca. 1990 til 2010 er blevet
90 pct. længere. Det er især sket i forbindelse med reformerne i 1993 og
2002-2006. Samtidig er der blevet tre gange så mange ord i bekendtgørelserne.
Det skyldes dog ikke en tættere regulering af selve undervisningens
indhold og afvikling, men regler vedrørende mål for undervisningen
og formål med fagene. Forfatterne taler om indførelse af »performance
management« ved hjælp af flere regler.
Endelig har den generelle økonomiske styring været karakteriseret af
betydelige svingninger, men den overordnede udvikling er gået i retning
af mere styring. Fra begyndelsen af 1970’erne talte man om behovet for en
samordning af den statslige og kommunale økonomi – kaldet budgetsamarbejde.
Fra omkring 1980 blev dette formaliseret af årlige kommuneaftaler,
der med tiden er kommet til at omfatte ikke blot økonomi, skatteudskrivning
og udgifter, men også statslige og kommunale forpligtelser
på en række felter. Aftalerne har ikke på noget tidspunkt stået alene. Der
har – f.eks. i 1980’erne – været gennemført statslige indgreb i form af en
regulering af både tilskud og udgifter. Men denne regulering er siden finanskrisen
blevet gjort langt mere systematisk, så den enkelte kommune i
dag er underlagt både et loft over skatten og et loft over serviceudgifterne.
Kommunalpolitikernes opfattelse af den statslige styring – målt som
svar på spørgsmålet »de fleste møders beslutninger er fastsat i forvejen af
gældende love, cirkulærer og andre centrale regler« – er nogenlunde konstant
fra 1995 til 2013. 74 Der opleves altså ikke en strammere styring. En
204
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)