Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hvad fortæller flæskestegen<br />
De læser dødsannonce for nabokonen. Senere på<br />
dagen får de kvalme og diskuterer om pølserne<br />
eller noget andet mad har været dårligt. Nina<br />
besøger enkemanden og forklarer sagen om<br />
den modtagne pakke. Både Nina og Jesper får<br />
opkastninger og diarré den følgende nat. Pakken<br />
bliver hentet dagen efter af enkemanden og en<br />
slægtning. Parret får en fl æ s k e s t e g fra pakken<br />
som tak for hjælpen og bliver budt velkommen<br />
i kvarteret. Nina og Jesper er ved at komme sig<br />
igen. Nina går ud til udhuset for at lægge den<br />
modtagne steg tilbage i fryseren.<br />
Den typiske Helleske hverdagstone er forførende<br />
og kan lede en til at tro at den minimalistiske<br />
1 fortælling i og for sig er pointeløs.<br />
Det strukturerede handlingsforløb er intrigeløst<br />
og ligner snarere anekdoten. Tiden står stille,<br />
og historien ender hvor den startede.<br />
At læse efter plottet<br />
Litteraturteoretikeren Peter Brooks giver<br />
i værket Reading for the Plot 2 (1984) et meget<br />
spændende bud på den narrative teksts egenart.<br />
Hans læsebegreb er dynamisk og fokuserer på<br />
interaktionen mellem den fortællende tekst og<br />
læseren. Læser man Tilfl yttere Brooksk, efter<br />
plottet, og det lægger teksten i allerhøjeste grad<br />
op til, vil man imidlertid se at teksten langt fra<br />
er pointeløs. Peter Brooks taler i Reading for the<br />
Plot om detektivhistorien som den emblematiske<br />
plottekst, hvor læseren skal fylde huller ud og få<br />
svar på kriminalgåden til sidst: ”Plot, once again,<br />
is the active interpretive work of discourse on story”<br />
(Brooks, s. 27). Diskursens fortolkende arbejde<br />
med historien, hvilket måske omtrentligt svarer<br />
til fortællestemmens udgave af den tilgrundliggende<br />
historie. Den knappe, neutrale fortællestil<br />
inviterer da også til en “sporhundelæsning”, hvor<br />
alt mistænkeligt kan undersøges af den opmærksomme<br />
læser. Læsningen bliver en dynamisk<br />
proces, hvor meningen forsøges afdækket. Hvad<br />
er plottet Tekstens start er mystisk nok:<br />
“Rustvognen drejede om hjørnet, da hun bøjede sig<br />
efter et par trusser i vaskebaljen. Tørresnoren sad<br />
højt oppe. Hun måtte stå på tæer for at nå. Hun<br />
fastgjorde trusserne med to klemmer, netop som<br />
følget begyndte at passere haven.” (s. 51)<br />
Det er besynderligt at Nina har svært ved<br />
at nå tørresnoren. Herefter følger den nøgterne<br />
oplysning:<br />
“Trusserne var mørkeblå” (s. 51)<br />
Nina (hendes navn afsløres først efter tre<br />
sider) venter med at hænge mere undertøj op<br />
til hele det lange følge er gået forbi, hun nikker<br />
108
Change language