Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik<br />
didaktisk spørgsmål jeg vil vende tilbage til.<br />
Men først skal den litteraturpædagogiske praksis<br />
i Danmark de sidste 20 år omtales.<br />
2. Senmodernistisk børnelitteratur<br />
og læserorienteret<br />
litteraturpædagogik<br />
I dansk litteraturpædagogisk <strong>forskning</strong> har<br />
den læserorienterede litteraturpædagogik med<br />
udgangspunkt i europæiske receptionsteorier<br />
været på dagsordenen i hen ved 20 år. Også<br />
mere praksisorienterede anvisninger med<br />
udgangspunkt i amerikansk reader-responsteori,<br />
har udøvet sin virkning på den måde vi i<br />
Danmark har arbejdet med litteratur i skolen.<br />
Louise Rosenblatt (20<strong>02</strong>) peger i sin transaktionsteori<br />
på samspillet mellem den efferente<br />
og den æstetisk læsning, dvs. læserens søgen<br />
efter fakta samtidig med behovet for personligæ<br />
fascination. At transaktionsteorien har vist sig<br />
bæredygtig, understreges af at folkeskolens<br />
vejledende læseplaner anbefaler at litteraturpædagogikken<br />
tager udgangspunkt i elevens<br />
oplevelse af teksten. I Danmark er teorier om<br />
læserfokuseret litteraturpædagogik i særlig<br />
grad blevet udfoldet af Bo Steffensen (2000)<br />
og Vibeke Hetmar (1996). Deres <strong>forskning</strong> er<br />
faldet i tråd med ny pædagogisk teoridannelse<br />
hvor man i stigende grad har interesseret sig for<br />
subjektets situation i den senmoderne virkelighed,<br />
bl.a. med dets stigende behov for at være i<br />
centrum. Den ny litteraturpædagogik er blevet<br />
en betydningsfuld del af lærernes uddannelse til<br />
litteraturundervisere. Mens der således i Danmark<br />
har været frugtbare og intense diskussioner<br />
om en ændring af selve arbejdsmåden i litteraturundervisningen,<br />
har den børne- og ungdomslitterære<br />
tekst som fænomen og som vilkår<br />
for litteraturundervisningen været underbelyst<br />
i <strong>forskning</strong>ssammenhæng. Dette er uheldigt<br />
fordi børnelitteraturen netop i samme periode<br />
har udviklet nye fortælleformer der som nævnt<br />
vækker modstand både hos lærere og elever. Det<br />
er baggrunden for at jeg i min afhandling har<br />
taget udgangspunkt i teksten som det centrale<br />
fagdidaktiske genstandsfelt. Spørgsmålet er nu<br />
om man ukritisk kan benytte de samme litteraturpædagogiske<br />
metoder uanset hvilke typer<br />
tekster der er tale om. Noget tyder på at det ikke<br />
går. Når det gælder læsning af ældre litteratur,<br />
viser en ny undersøgelse af den populære meddigtningspraksis<br />
at elevernes egen erfarings- og<br />
forestillingsverden dominerer i så høj grad at<br />
tekstens kulturhistoriske repertoire og meningspotentiale<br />
forbliver uudforsket (Sørensen 2001).<br />
Undersøgelsen viser også at læreren undlader at<br />
læse for dybt i teksten på forhånd af frygt for<br />
at styre elevernes opmærksomhed i bestemte<br />
retninger. Det er ikke utænkeligt at det samme<br />
66