Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

More documents

Recommendations

Info

Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik bruge letforståelige begreber og begrænset ordforråd som børn kan forstå.” Denne opfattelse af børnelitteratur som en enkel litteraturform er diskuteret af Jaqueline Rose (1992). Hun hævder at voksne har en særlig interesse i at udforme og formidle børnelitteratur med enkle narrative strategier. Rose mener at børnelitteraturens enkle udformning er styret af forestillingen om at barnets uskyld og et enkelt sprogligt stade står i tæt og gensidig forbindelse med hinanden. Når voksne udformer og forventer børnelitteratur med enkle narrative strategier, mener hun det skyldes hensynet til den voksne selv. Den voksne har koloniseret børnelitteraturen, siger hun, og bruger den som opbevaringsplads for sine ønsker om at se barndommen som et uskyldens lykkeland. Denne holdning til børnelitteratur kan være uendelig sejlivet uanset at de børn vi omgås til hverdag viser os noget helt andet om hvad det indebærer at være barn i dag. Også lærere er bærere af denne forestilling. Enhver tids barndomsforståelse er integreret i enkeltpersoners ungdoms- og voksenforståelse. Når børnelitteraturen antager nye former, giver det anledning til provokation af den voksnes selvforståelse. Hvis barndommen og det vi byder børn at læse er noget andet end det vi vanemæssigt forestiller os børn og børnelitteratur er, hvordan skal vi da forstå os selv som voksne Det er en problematik som udfordrer den voksne og som denne måske helst går udenom. Man kan derfor udpege to fundamentale problemfelter hvis senmodernistiske tekster skal ind i litteraturundervisningen: For det første forudsætter den komplekse tekst et litterært og narrativt beredskab som læserne ikke altid besidder, hverken elever eller lærere. For det andet er det billede af tilværelsen og af barndommen der kommer til udtryk i de analyserede tekster ikke altid i overensstemmelse med den måde voksne ønsker at se barndommen fremstillet på. Mht. det første problemfelt må lærerne selv være i stand til at analysere og læse litteraturen hvis teksten skal komme til orde i litteraturarbejdet. De kan muligvis have glæde af at benytte det analyseapparat jeg har udviklet til læsning af disse tekster som grundlag for deres egen forberedelse (det er vist med et enkelt eksempel i Kampp 2001 og udfoldet i Kampp 2002). Men det er ikke den måde jeg mener man skal arbejde på med eleverne. Mht. til det andet problemfelt kan også børn provokeres i deres genreforventninger og afvise teksten. Ligesom teksten ofte fremstiller en konflikt mellem romantikkens og vor senmoderne tids opfattelse af hvad det indebærer at være barn, kan der også i lærerens valg af tekster og undervisningsformer være en konflikt mellem et romantisk og et senmoderne barndomssyn. Valg af tekster og arbejdsmåder er dels styret af skolens tradition, og dels af bekendtgørelseskrav. Det er et 65
Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik didaktisk spørgsmål jeg vil vende tilbage til. Men først skal den litteraturpædagogiske praksis i Danmark de sidste 20 år omtales. 2. Senmodernistisk børnelitteratur og læserorienteret litteraturpædagogik I dansk litteraturpædagogisk forskning har den læserorienterede litteraturpædagogik med udgangspunkt i europæiske receptionsteorier været på dagsordenen i hen ved 20 år. Også mere praksisorienterede anvisninger med udgangspunkt i amerikansk reader-responsteori, har udøvet sin virkning på den måde vi i Danmark har arbejdet med litteratur i skolen. Louise Rosenblatt (2002) peger i sin transaktionsteori på samspillet mellem den efferente og den æstetisk læsning, dvs. læserens søgen efter fakta samtidig med behovet for personligæ fascination. At transaktionsteorien har vist sig bæredygtig, understreges af at folkeskolens vejledende læseplaner anbefaler at litteraturpædagogikken tager udgangspunkt i elevens oplevelse af teksten. I Danmark er teorier om læserfokuseret litteraturpædagogik i særlig grad blevet udfoldet af Bo Steffensen (2000) og Vibeke Hetmar (1996). Deres forskning er faldet i tråd med ny pædagogisk teoridannelse hvor man i stigende grad har interesseret sig for subjektets situation i den senmoderne virkelighed, bl.a. med dets stigende behov for at være i centrum. Den ny litteraturpædagogik er blevet en betydningsfuld del af lærernes uddannelse til litteraturundervisere. Mens der således i Danmark har været frugtbare og intense diskussioner om en ændring af selve arbejdsmåden i litteraturundervisningen, har den børne- og ungdomslitterære tekst som fænomen og som vilkår for litteraturundervisningen været underbelyst i forskningssammenhæng. Dette er uheldigt fordi børnelitteraturen netop i samme periode har udviklet nye fortælleformer der som nævnt vækker modstand både hos lærere og elever. Det er baggrunden for at jeg i min afhandling har taget udgangspunkt i teksten som det centrale fagdidaktiske genstandsfelt. Spørgsmålet er nu om man ukritisk kan benytte de samme litteraturpædagogiske metoder uanset hvilke typer tekster der er tale om. Noget tyder på at det ikke går. Når det gælder læsning af ældre litteratur, viser en ny undersøgelse af den populære meddigtningspraksis at elevernes egen erfarings- og forestillingsverden dominerer i så høj grad at tekstens kulturhistoriske repertoire og meningspotentiale forbliver uudforsket (Sørensen 2001). Undersøgelsen viser også at læreren undlader at læse for dybt i teksten på forhånd af frygt for at styre elevernes opmærksomhed i bestemte retninger. Det er ikke utænkeligt at det samme 66
Page 1 and 2:
idskrift för lärarutbildning och
Page 3 and 4:
Tidskrift för lärarutbildning och
Page 6 and 7:
Redaktionellt I det här numret av
Page 8 and 9:
Redaktionellt ton, USA. Intervjun k
Page 10 and 11:
Redaktionellt Referenser: Cuddon, J
Page 18 and 19: Greeting to the Conference Louise M
Page 20: Greeting to the Conference of lingu
Page 23 and 24: Litteraturläsning som forskning oc
Page 37 and 38: Aktiv estetisk respons och engagema
Page 39 and 40: Aktiv estetisk respons förklara f
Page 41 and 42: Aktiv estetisk respons som personer
Page 43 and 44: Aktiv estetisk respons liga lösnin
Page 45 and 46: Aktiv estetisk respons drakar, odju
Page 47 and 48: Aktiv estetisk respons är trött /
Page 49 and 50: Aktiv estetisk respons I det tredje
Page 51 and 52: Aktiv estetisk respons vikingaskepp
Page 53 and 54: Aktiv estetisk respons • Utnyttja
Page 56 and 57: Senmodernistisk børnelitteratur og
Page 74 and 75: Strindbergsbildens förvandlingar i
Page 88 and 89: Drömmen om den rena kommunikatione
Page 106 and 107: Hvad fortæller flæskestegen - en
Page 108 and 109: Hvad fortæller flæskestegen tilba
Page 110 and 111: Hvad fortæller flæskestegen “ H
Page 112 and 113: Hvad fortæller flæskestegen det s
Page 114 and 115:
Hvad fortæller flæskestegen refle
Page 116 and 117:
Hvad fortæller flæskestegen Dette
Page 118 and 119:
Hvad fortæller flæskestegen Konkl
Page 120 and 121:
Recensioner Margareta Sandström Kj
Page 122 and 123:
Recensioner tiska problem”. (Sand
Page 124 and 125:
Recensioner erfarenhetspedagogiska
Page 126 and 127:
Recensioner Referenser: Lilius, Alb
Page 128 and 129:
Recensioner Audrey Malmgren Hansen
Page 130 and 131:
Författarvägledning Tidskrift fö
Page 132 and 133:
Författare Författare i detta num
Page 134 and 135:
Föregående års nummer Innehåll
show all

Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?