Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

Hvad fortæller flæskestegen
tilbage til flere af de forbipasserende. Afsnittet
slutter med:
“Så hængte hun trusserne op og bøjede sig efter en
bh og hængte den op.” (s. 51)
Læseren stiller spørgsmålet om hvem den
døde er, og hvilken relation der var mellem
denne og Nina. Det skal bemærkes at hele
novellen består af afsnit med markeret mellemrum,
de er af skiftende længde, og at hele
teksten er på knap 9 sider. Denne start lægger
op til læsning med fordobling, for tingene
betyder altid noget symbolsk ifølge en klassisk,
litterær skoling. Oplysningen om trussernes
farve virker dog umotiveret – og lettere komisk
– men samtidig må det vække mistanke at det
er kvindeundertøj og ikke blot “tøj” der hænges
op. Med bhen pointeres den (mulige) seksuelle
konnotation. Samtidig kan disse detaljer siges
at afspejle Ninas hverdagsbevidsthed: At hænge
undertøj til tørre er ublufærdigt og upassende i
forhold til et forbipasserende begravelsesoptog
– heldigvis er de ophængte trusser mørkeblå,
en ufarlig farve, forstår læseren nu. Her er altså
tekstlige elementer der både kan være litterære
signaler til læseren og som kan afspejle den fi k-
tive persons adfærd. Der lægges derfor måske
op til en tematisk læsning, til en fortælling der
drejer sig om død og seksualitet, intet mindre.
Men det er næsten for oplagt. En læsning afsnit
for afsnit kan afdække den plotdynamik som
teksten opererer med, og vise hvordan teksten
lige fra denne start appellerer til læserens symboliserende
deltagelse.
I det følgende afsnit (s. 51–52) forsøger
Nina forgæves at koncentrere sig om at læse.
Hvad der optager hendes sind får læseren ikke
at vide. Jesper er ikke vågnet endnu. De kan se
frem til at holde fri sammen i et par dage, og
hermed får episoden med undertøjet en ”prosaisk”
2 forklaring, der er nok en forventning om
ægteskabeligt samvær.
I næste afsnit (s. 52) får Nina dels lokalavisen,
dels den pakke frysekød som var tiltænkt
nabokonen. Lokalavisen vil vise sig at indeholde
nyheden om dennes død, og Nina er her reelt
stedfortræder for en død person, men hun ved
det ikke endnu: ”…hun kvitterede på vegne af
Lone Larsen” (s. 52). Hun modtager dødt kød
til en død person, men er sikkert selv vital og
længselsfuld. Først her får læseren at vide at
parret kun har været i kvarteret i en uge, og
man kan gisne om familieplaner for den nære
fremtid.
I det næste afsnit (s. 52–53) er pakken udsat
for sol, og hun skubber den ind i skyggen. Den
109