Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik<br />
bruge letforståelige begreber og begrænset ordforråd<br />
som børn kan forstå.” Denne opfattelse<br />
af børnelitteratur som en enkel litteraturform er<br />
diskuteret af Jaqueline Rose (1992). Hun hævder<br />
at voksne har en særlig interesse i at udforme<br />
og formidle børnelitteratur med enkle narrative<br />
strategier. Rose mener at børnelitteraturens<br />
enkle udformning er styret af forestillingen om<br />
at barnets uskyld og et enkelt sprogligt stade står<br />
i tæt og gensidig forbindelse med hinanden. Når<br />
voksne udformer og forventer børnelitteratur<br />
med enkle narrative strategier, mener hun det<br />
skyldes hensynet til den voksne selv. Den voksne<br />
har koloniseret børnelitteraturen, siger hun, og<br />
bruger den som opbevaringsplads for sine ønsker<br />
om at se barndommen som et uskyldens lykkeland.<br />
Denne holdning til børnelitteratur kan<br />
være uendelig sejlivet uanset at de børn vi omgås<br />
til hverdag viser os noget helt andet om hvad<br />
det indebærer at være barn i dag. Også lærere er<br />
bærere af denne forestilling. Enhver tids barndomsforståelse<br />
er integreret i enkeltpersoners<br />
ungdoms- og voksenforståelse. Når børnelitteraturen<br />
antager nye former, giver det anledning<br />
til provokation af den voksnes selvforståelse.<br />
Hvis barndommen og det vi byder børn at læse<br />
er noget andet end det vi vanemæssigt forestiller<br />
os børn og børnelitteratur er, hvordan skal vi da<br />
forstå os selv som voksne Det er en problematik<br />
som udfordrer den voksne og som denne måske<br />
helst går udenom. Man kan derfor udpege to<br />
fundamentale problemfelter hvis senmodernistiske<br />
tekster skal ind i litteraturundervisningen:<br />
For det første forudsætter den komplekse tekst<br />
et litterært og narrativt beredskab som læserne<br />
ikke altid besidder, hverken elever eller lærere.<br />
For det andet er det billede af tilværelsen og af<br />
barndommen der kommer til udtryk i de analyserede<br />
tekster ikke altid i overensstemmelse<br />
med den måde voksne ønsker at se barndommen<br />
fremstillet på. Mht. det første problemfelt må<br />
lærerne selv være i stand til at analysere og læse<br />
litteraturen hvis teksten skal komme til orde i<br />
litteraturarbejdet. De kan muligvis have glæde<br />
af at benytte det analyseapparat jeg har udviklet<br />
til læsning af disse tekster som grundlag for<br />
deres egen forberedelse (det er vist med et enkelt<br />
eksempel i Kampp 2001 og udfoldet i Kampp<br />
20<strong>02</strong>). Men det er ikke den måde jeg mener man<br />
skal arbejde på med eleverne. Mht. til det andet<br />
problemfelt kan også børn provokeres i deres<br />
genreforventninger og afvise teksten. Ligesom<br />
teksten ofte fremstiller en konflikt mellem<br />
romantikkens og vor senmoderne tids opfattelse<br />
af hvad det indebærer at være barn, kan der<br />
også i lærerens valg af tekster og undervisningsformer<br />
være en konflikt mellem et romantisk<br />
og et senmoderne barndomssyn. Valg af tekster<br />
og arbejdsmåder er dels styret af skolens tradition,<br />
og dels af bekendtgørelseskrav. Det er et<br />
65
Change language