Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

More documents

Recommendations

Info

Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik 1) teksten indeholder stof af central og eksistentiel betydning for børn, uanset at også voksne oplever stoffet som centralt. 2) teksten er udformet så børn på udgivelsestidspunktet kan føle der bliver talt til dem; ikke alle børn, men nogle af dem. Det er en bestemmelse der både kan anskues ud fra forfatterens, formidlernes og læserens synsvinkel. Med det andet punkt sættes der spot på den underforståede dialog i litteraturen, dvs. mellem de to bevidstheder der er repræsenterede heri: den implicitte fortæller og den implicitte læser. Forholdet går tæt på den faktiske læser idet denne kan finde sig mere eller mindre tilpas med den underforståede relation mellem barnet og den voksne. Defi nitionen gør det muligt at afgøre om henvendelsen på udgivelsestidspunktet er rettet mod børn eller voksne. Mine analyser viser at det kunstneriske udtryk i disse komplekse tekster former sig som en enhed. Her er ikke tale om en dobbelt henvendelse hvor noget er forbeholdt voksne mens en enklere betydning er overladt til barnet, sådan som det undertiden antages, f.eks. af Zohar Shavit når hun taler om ambivalence og doubble attribution (Shavit 1986). Derimod er det vigtigt at gøre sig klart hvor den bevidsthed befinder sig som man iagttager: er det den faktiske forfatter og de faktiske læsere, børn såvel som voksne, eller taler vi om de bevidstheder der er repræsenteret i teksten: den implicitte fortæller og den implicitte læser. Forholdet mellem de nævnte instanser kan fremstilles sådan: egen barndom Barnets perspektiv Barn Forfatter Implicit Implicit voksen fortæller barnelæser Den voksnes perspektiv Voksen voksenbevidsthed Fig. 2: Børnelitteraturens generationsperspektiv (Kampp 20<strong>02</strong>). 63
Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik Tekstens litterære flertydighed kommer til udtryk ved at den implicitte fortæller bevæger sig ud og ind af både voksenperspektiv og barneperspektiv og strækker sig mellem barnets stærke sansning og den voksnes evne til overblik og verbalisering. Denne fortællemåde står i modsætning til tidligere børnelitteraturs mere didaktiserede og autoritære fortællerstrategi hvor en ofte åbenlys, eksplicit fortæller står på konstant afstand af det fortalte og kun i mindre omfang udnytter stilistiske træk og komplekse narrative strategier. Den implicitte læser kan i de nye tekster anskues som billedet af et klogt og reflekteret barn med et narrativt og litterært beredskab. Den implicitte barnelæser deler således egenskaber med det billede den nye barndoms<strong>forskning</strong> tegner af det senmoderne barn. Dette er i overensstemmelse med den idé om den implicitte læser som forfatteren Ulf Stark gav udtryk for ved et Nordisk børnelitteraturseminar i Øksnehallen, København 2000. Som ganske ung begyndte han til sin fars store bekymring at læse mere avancerede bøger der ikke decideret var beregnet for børn. Han erindrer således: ”da jeg ikke længere kunne tale med de voksne jeg elskede mest, blev bøgerne mine fortrolige. Når jeg læste blev jeg forvandlet til en moden og interessant kammerat, her blev man ikke udsat for pædagogiske forklaringer” (min oversættelse). Ulf Stark har som læser følt sig godt tilpas med den implicitte fortællers henvendelsesform. To litteraturdidaktiske problemfelter Den nye børne- og ungdomslitteratur kan altså læses som litteratur der på en og samme gang åbner sig mod børn og voksne. Derfor mener jeg også den er særlig velegnet til litteraturundervisning i folkeskolen hvor børn og voksne etablerer et fælles samvær om litteraturen. Men dette er ikke uproblematisk, da mange voksne som antydet har et anspændt forhold til den senmodernistiske børnelitteratur. Enten hævder de at teksterne ikke er for børn, eller også leverer selv trænede litterater en utilstrækkelig læsning af teksten. Man kan have en mistanke om at deres genreforventninger til børnelitteraturen ikke stemmer overens med den faktiske tekst. De læser ikke bogen som de ville læse en voksenbog, men vurderer den ud fra den måde de tror børn vil læse den på. En mulig forklaring kunne være at børnelitteratur i den brede offentlighed betragtes som en homogen kategori med en enkel sprogbrug. I Gads litteraturleksikon (Rasmussen et al. 1999), som er beregnet på universiteters og lærerseminariers litteraturstudier, kan man eksempelvis læse at ”børnelitteratur er bøger der er skrevet for børn og som adskiller sig fra voksenlitteratur ved at 64
Page 1 and 2:
idskrift för lärarutbildning och
Page 3 and 4:
Tidskrift för lärarutbildning och
Page 6 and 7:
Redaktionellt I det här numret av
Page 8 and 9:
Redaktionellt ton, USA. Intervjun k
Page 10 and 11:
Redaktionellt Referenser: Cuddon, J
Page 18 and 19: Greeting to the Conference Louise M
Page 20: Greeting to the Conference of lingu
Page 23 and 24: Litteraturläsning som forskning oc
Page 37 and 38: Aktiv estetisk respons och engagema
Page 39 and 40: Aktiv estetisk respons förklara f
Page 41 and 42: Aktiv estetisk respons som personer
Page 43 and 44: Aktiv estetisk respons liga lösnin
Page 45 and 46: Aktiv estetisk respons drakar, odju
Page 47 and 48: Aktiv estetisk respons är trött /
Page 49 and 50: Aktiv estetisk respons I det tredje
Page 51 and 52: Aktiv estetisk respons vikingaskepp
Page 53 and 54: Aktiv estetisk respons • Utnyttja
Page 56 and 57: Senmodernistisk børnelitteratur og
Page 74 and 75: Strindbergsbildens förvandlingar i
Page 88 and 89: Drömmen om den rena kommunikatione
Page 106 and 107: Hvad fortæller flæskestegen - en
Page 108 and 109: Hvad fortæller flæskestegen tilba
Page 110 and 111: Hvad fortæller flæskestegen “ H
Page 112 and 113:
Hvad fortæller flæskestegen det s
Page 114 and 115:
Hvad fortæller flæskestegen refle
Page 116 and 117:
Hvad fortæller flæskestegen Dette
Page 118 and 119:
Hvad fortæller flæskestegen Konkl
Page 120 and 121:
Recensioner Margareta Sandström Kj
Page 122 and 123:
Recensioner tiska problem”. (Sand
Page 124 and 125:
Recensioner erfarenhetspedagogiska
Page 126 and 127:
Recensioner Referenser: Lilius, Alb
Page 128 and 129:
Recensioner Audrey Malmgren Hansen
Page 130 and 131:
Författarvägledning Tidskrift fö
Page 132 and 133:
Författare Författare i detta num
Page 134 and 135:
Föregående års nummer Innehåll
show all

Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?