Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

More documents

Recommendations

Info

Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik udtryk for splittelse”, ”Generationernes kaos – mødets fortælling”, ”Erindring, fortrængning, fortælling og uskyldstab”. Det er påfaldende at både fortællemåden og indholdet behandler det aktuelle, sprogfi losofi ske spørgsmål om forholdet mellem sprog og virkelighed. Andre litterære virkemidler samler jeg under betegnelsen litteraritet. Det drejer sig f.eks. om et avanceret billedsprog der med sine flerbundede betydninger bidrager til at skabe særlige former for fantastik som tillader det fantastiske at blive en del af denne verden. Humor og ironi skaber distance til det fortalte, intertekstuelle forbindelser til ældre og nyere tekster giver fortællingerne ekstra rum, og metafi ktion benyttes på andre måder end tidligere. Endelig sætter genreblandinger spørgsmålstegn ved de måder vi plejer at læse litteratur og andre teksttyper på. Alle analyserede romaner har samtidsrealistiske træk, men vi præsenteres også for litterære universer hvor grænserne mellem drøm og virkelighed er udviskede og hvor surrealistiske og groteske former dels skaber skræmmende indsigter, og dels, som følge af humor og en varm fortælletone, giver forløsning af knugende konflikter. Men nok så vigtigt: Skønt mange romaner indeholder både barske og dystopiske træk, lukker relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser den faktiske læser ind i et varmt og fortroligt fortællefællesskab. I punktform kan analyseapparatet opsummeres sådan: historiens nivau, fortællingens niveau, narrationens niveau, litterariteten, kontekstens niveau, dvs. de underforståede, sociokulturelle referencer, samt forholdet mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser. Analyseresultat Analyserne viser at a. Relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser udtrykker en flerstemmighed, en fortællerpolyfoni, der udfolder sig i forhold til billedet af et klogt og reflekteret barn. b. Teksterne fremstiller senmoderne erfaringer om eksistensen set fra barnets perspektiv, men udformet med narrative virkemidler der giver fremstillingen psykologisk dybde. Det er i højere grad indre virkeligheder hos børn og voksne der fremstilles end ydre, handlingsmættede fortællinger. Relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser opsummerer jeg på denne måde: • Den komplekse børnelitteratur kan fremstille livsvilkår mere følsomt fordi den implicitte fortæller udtrykker sig gennem et sammensat fortællehierarki og gennem et stort udvalg af narrative og litterære virkemidler. Dette muliggør en verbaliseret gennemlysning af indre psykiske forhold og af det der foregår mellem mennesker. 61
Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik • Gennem den komplekse fortælleform fremstilles de samme hændelser i teksten på forskellige måder og i flere omgange uden en belastende redundans. Både barnelæsere og voksenlæsere har mulighed for at udfolde deres associationer i læserealiseringen fordi genreblandinger, plot, narration, og litteraritet åbner teksten mod den litterære tradition og mod kendte sociokulturelle diskurser. • Den komplekse børnelitteratur giver bedre fremstillinger af sammenhænge eller mangel på sammenhænge i tilværelsen end den enkle fremstilling. Derfor tager de komplekse, narrative strategier i børnelitteraturen større hensyn til barnelæseren end de enkle strategier gør. • Forfatterne til de analyserede værker deler centrale livsperspektiver med barnelæseren som både er af betydning for børn og voksne. Det drejer sig om indre, psykisk udvikling og om forhold mellem mennesker. De spændingsfyldte hændelser og de mange stemmer og perspektiver i teksten afspejler menneskers vilkår i senmoderniteten. Forfatteren har en bestemt historie at fortælle. Stoffet og udformningen gør det til børnelitteratur. Den senmodernistiske børnelitteratur anklages undertiden for at mangle ansvarlige voksne i personskildringen (Penne 2001). Ofte hører vi om børn der er ladt i stikken og må være forældre for deres egne forældre. Det antages at være hårdt for børn at få eksponeret dette senmoderne vilkår i litteraturen. En af afhandlingens pointer er imidlertid at der netop er en ansvarlig voksen til stede i teksten. Denne voksne bevidsthed er repræsenteret ved den implicitte fortæller der i sin henvendelse til læseren tager barnet seriøst ved at lukke det ind i sine alvorligt mente fortællinger om tilværelsen. Børnelitteratur – forslag til en definition Udgangspunktet for <strong>forskning</strong> i børnelitteratur har traditionelt været adaptations<strong>forskning</strong>ens optik, og herigennem er man ofte kommet frem til at børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur. I de seneste år har nogle børnelitteraturforskere været optaget af at vise at dele af børnelitteraturen ikke adskiller sig fra voksenlitteratur, hverken hvad tematik eller kompleksitet i de narrative strategier angår (Nikolajeva 1999). Min afhandling viser at en tredje position er mulig. Jeg har nemlig været optaget af hvilke fortællinger den ene generation finder det væsentligt at videreføre til den næste gennem børnelitteraturens formsprog. I forhold til en litteraturdidaktisk tænkning mener jeg det er frugtbart at indkredse begrebet børnelitteratur sådan: 62
Page 1 and 2:
idskrift för lärarutbildning och
Page 3 and 4:
Tidskrift för lärarutbildning och
Page 6 and 7:
Redaktionellt I det här numret av
Page 8 and 9:
Redaktionellt ton, USA. Intervjun k
Page 10 and 11: Redaktionellt Referenser: Cuddon, J
Page 18 and 19: Greeting to the Conference Louise M
Page 20: Greeting to the Conference of lingu
Page 23 and 24: Litteraturläsning som forskning oc
Page 37 and 38: Aktiv estetisk respons och engagema
Page 39 and 40: Aktiv estetisk respons förklara f
Page 41 and 42: Aktiv estetisk respons som personer
Page 43 and 44: Aktiv estetisk respons liga lösnin
Page 45 and 46: Aktiv estetisk respons drakar, odju
Page 47 and 48: Aktiv estetisk respons är trött /
Page 49 and 50: Aktiv estetisk respons I det tredje
Page 51 and 52: Aktiv estetisk respons vikingaskepp
Page 53 and 54: Aktiv estetisk respons • Utnyttja
Page 56 and 57: Senmodernistisk børnelitteratur og
Page 74 and 75: Strindbergsbildens förvandlingar i
Page 88 and 89: Drömmen om den rena kommunikatione
Page 106 and 107: Hvad fortæller flæskestegen - en
Page 108 and 109: Hvad fortæller flæskestegen tilba
Page 110 and 111:
Hvad fortæller flæskestegen “ H
Page 112 and 113:
Hvad fortæller flæskestegen det s
Page 114 and 115:
Hvad fortæller flæskestegen refle
Page 116 and 117:
Hvad fortæller flæskestegen Dette
Page 118 and 119:
Hvad fortæller flæskestegen Konkl
Page 120 and 121:
Recensioner Margareta Sandström Kj
Page 122 and 123:
Recensioner tiska problem”. (Sand
Page 124 and 125:
Recensioner erfarenhetspedagogiska
Page 126 and 127:
Recensioner Referenser: Lilius, Alb
Page 128 and 129:
Recensioner Audrey Malmgren Hansen
Page 130 and 131:
Författarvägledning Tidskrift fö
Page 132 and 133:
Författare Författare i detta num
Page 134 and 135:
Föregående års nummer Innehåll
show all

Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?