Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
Tidskrift för lärarutbildning och forskning 4-02/1-03
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Senmodernistisk børnelitteratur og litteraturpædagogik<br />
tekstens narrative mønstre mere eller mindre i<br />
deres tolkning. Jeg har oplevet elever der læste<br />
teksterne mere avanceret end deres lærere, og<br />
jeg har mødt lærere der kun talte om halvdelen<br />
af teksten, selvom de sagde de havde læst alle<br />
ordene. Derfor mener jeg det er mere frugtbart<br />
at overveje hvad børn og voksne har til fælles i<br />
deres tekstlæsning frem for at tænke i modsætningsforhold<br />
mellem børn og voksne.<br />
Det er således min tese at elever har særlige<br />
muligheder for at udvikle sig som litteraturlæsere,<br />
hvis<br />
1) læreren selv er en god litteraturlæser<br />
2) læreren erkender at elever kan være mere eller<br />
mindre sofi stikerede/udviklede som litteraturlæsere,<br />
akkurat som voksne<br />
3) læreren er engageret i at udvikle en samtaleform<br />
der både åbner sig mod teksten og eleverne.<br />
Litteratursamtalernes formål<br />
Under ideelle forhold lærer eleverne gennem<br />
samtalen med kammerater og lærer. Via dialogen<br />
bliver de vejledt og medvirker selv til at vejlede<br />
andre. Det er et forhold hvor deltagerne har lige<br />
stort værd, og samtidig et forhold hvor læreren<br />
kan guide eleverne ved hjælp af den arbejdsform<br />
man kalder legitim, perifer deltagelse (Lave og<br />
Wenger 1991). Hvis det er eleverne der har fat<br />
i væsentlige forhold, må læreren være i stand til<br />
fleksibelt og intuitivt at ændre sin rolle. Dette<br />
burde ikke være en fremmed tankegang for<br />
danske lærere. Med sit begreb ”elevfaglighed”<br />
har Vibeke Hetmar medvirket til at give mange<br />
undervisere respekt for elevers iboende narrative<br />
beredskab (Hetmar 1996). Men i forhold<br />
til den nye børnelitteratur lærer eleverne kun<br />
om litteratur hvis læreren selv forstår at læse<br />
teksten. En god litteratursamtale kan endvidere<br />
udvikle elevernes identitet og selvforståelse. Den<br />
senmodernistiske børnelitteratur tematiserer<br />
både fortællingen og selvrefleksionen. Fiktioner<br />
bidrager sammen med individets konkrete<br />
oplevelser i den sociale virkelighed til indsigter<br />
i af hvad det er at være menneske i dag. I en<br />
fragmenteret og flertydig verden er det vigtigt<br />
at elever møder mange forskellige fortællinger<br />
og at de lærer hvordan fortællinger udfolder<br />
sig i forskellige medier, herunder litteraturen.<br />
Gennem litteratursamtalen lærer eleverne at<br />
tale med andre om væsentlige ting i livet, og<br />
litteratursamtalen kan i sig selv blive en metafor<br />
for demokrati.<br />
Nye tekster – nye krav<br />
En undersøgelse af litteratursamtaler kan<br />
tænkes at synliggøre deltagernes betydningsdan-<br />
69
Change language