16.07.2013 Views

Algebra på lertavler - akira.ruc.dk

Algebra på lertavler - akira.ruc.dk

Algebra på lertavler - akira.ruc.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

116 VIII. Forhistorie og virkning<br />

En mand gik til markedet og købte 100 fugle for hundrede dinarer.<br />

En gås kostede 3 dinarer, en høne 2 dinarer, og af kyllinger fik<br />

han 3 pr. dinar. Fortæl mig, hvis du dur til noget som regnemester,<br />

hvad han købte! [25]<br />

Der findes mange svar: 5 gæs, 32 høns, og 63 kyllinger; 10 gæs,<br />

24 høns, og 66 kyllinger; o.s.v. [26] Når opgaven fungerer som<br />

gåde er det imidlertid ikke vigtigt at finde den komplette løsning,<br />

ejheller måske at give et bevis; den der kan give et rigtigt svar<br />

viser sig derved som en kyndig regnemester, »til de ukyndiges<br />

forbløffelse« (som det hedder i en lærebog for praktiske regnere<br />

fra 1545).<br />

Ofte bygger løsningen af den slags opgaver <strong>på</strong> et uventet<br />

trick (her f.eks. at man ser at man for hver gås skal købe tre<br />

kyllinger – det giver 4 fugle for 4 dinarer; og for hver 2 høns<br />

ligeledes 3 kyllinger – 5 fugle for 5 dinarer).<br />

Den slags »underholdningsopgaver« (som de kom til at hedde<br />

efter at de blev overtaget i en matematiske kultur baseret <strong>på</strong><br />

skoleundervisning, hvor deres oprindelige funktion blev reduceret<br />

25<br />

Der er tale om en »gennemsnitsvariant«. Priserne <strong>på</strong> de enkelte<br />

fuglesorter (og sorterne selv, der ikke altid er fugle) kan variere; men<br />

der er normalt tale om 100 dyr og 100 møntenheder, normalt også om<br />

tre sorter hvoraf én koster mindre end møntenheden og to koster mere.<br />

26<br />

En opgave: Find det fuldstændige løsningssæt (med eller uden negative<br />

tal, der kan stå for at manden sælger), og vis at det er fuldstændigt<br />

<strong>på</strong> de valgte betingelser. Det gjorde den arabiske matematiker Abū Kāmil<br />

omkring år 900, og benyttede lejligheden til i sin indledning at håne<br />

de praktikere der ikke besad teoretisk forståelse men blot stak én løsning<br />

ud – og som altså ikke forstod problemet som en matematikopgave men<br />

som en gåde.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!