Algebra på lertavler - akira.ruc.dk

More documents

Recommendations

Info

$Tekster\Værker\Artikler\Dansk_Rocklyrik\Larsen-motivet.wpd$

Videre liv 121 tegning kan finde ud af hvad der skal være op og ned på figuren; bredden af det rektangel der repræsenterer 4s omtales også udtrykkelig som 4 fod. Siden opdagelsen af den babyloniske algebra har det været en hyppig antagelse at dele af den græske geometri (mere præcist, Euklids Elementer, bog II, sætning 1–10) skulle være en oversættelse af resultater fra den babyloniske algebra til geometrisk sprog. Det var der en del problemer i – bl.a. løser Euklid jo ingen opgaver, han beviser sætninger. På den anden side synes den geometriske tolkning af den babyloniske teknik at støtte hypotesen om en sammenhæng. En sammenstilling af Euklids sætninger med hvad man kan tilskrive den oprindelige gådetradition giver nu et forbløffende resultat: alle de ti sætninger kan forbindes direkte med landmålergåderne, som eftervisninger af at de traditionelle »naive« metoder er gode nok. På den anden side er der intet hos Euklid (eller de øvrige græske matematikere) der kan knyttes til det som skriverskolen selv udviklede; historisk set var skriverskolens matematik en blindgyde, uanset dens høje niveau – eller, snarere, netop på grund af et niveau der kun kunne trives så længe skolen selv overlevede. Sin største betydning for moderne matematik fik landmålertraditionen dog nok gennem sin påvirkning af den arabiske middelalders algebra. Også den udsprang tilsyneladende af en gådetradition; typeopgaverne handlede som nævnt på side 102 om en sum penge og dens kvadratrod, og løsningerne fulgte skemaer uden bevis. Således i følgende tilfælde: En pengesum og 10 af dens kvadratrødder bliver 39. Halver rødderne, gang de 5 der fremkommer med sig selv, det bliver 25. Læg 25 til 39, det bliver 64. Tag kvadratroden, det bliver 8. Subtraher
122 VIII. Forhistorie og virkning halvdelen af kvadratrødderne, du har så 3 tilbage: det er pengesummens kvadratrod, og pengesummen selv er 9. Allerede den første forfatter af et værk om algebra som vi kender (al-Khwārizmī, fra det tidlige 9. århundrede) var dog ikke tilfreds med sådanne skemaer uden forståelighed eller bevis; han lånte derfor geometriske beviser fra landmålertraditionen, svarende til Figur 12, Figur 14, Figur 22 – og, allerførst og mest slående, den særegne Figur 34. I løbet af nogle århundreder blev disse beviser forstået som kernen i hvad algebra var; den gamle landmålergeometri erobrede disciplinen indefra, og da den blev oversat til latin i den senere middelalder blev census, oversættelsen af »pengesum«, opfattet som et andet ord for »kvadrat«. Det skete i vekselvirkning med Euklids Elementer, bog II – men også det var jo altså en efterkommer af landmålergåderne. Skønt lertavlernes algebra i sig selv var en monumental blindgyde, var de grundprincipper som den lånte fra de ulærde landmålere altså det stik modsatte. Uden landmålergåderne som udgangspunkt er det svært at forestille sig hvordan den moderne matematik havde set ud. Som det er blevet sagt om Vorherre selv: Hvis Han ikke eksisterede, måtte man opfinde Ham.
Page 4 and 5:
INDHOLD Tilegnet Arild Hvidtfeldt o
Page 6 and 7:
FORORD Nærværende bog præsentere
Page 8 and 9:
»Ubrugelig matematik« I. INDFØRI
Page 10 and 11:
»Ubrugelig matematik« 7 så er de
Page 12 and 13:
Kileskriften Lige fra skriftens opf
Page 14 and 15:
Trestalssystemet De babyloniske mat
Page 16 and 17:
Den første algebra - den første t
Page 18 and 19:
En ny tydning En ny tydning 15 Den
Page 20 and 21:
En ny tydning 17 end 1 liter. Til p
Page 22 and 23:
En ny tydning 19 Den underliggende
Page 24 and 25:
IGI n betyder det reciprokke af n s
Page 26 and 27:
En ny tydning 23 skal oversætte »
Page 28 and 29:
Om teksterne og oversættelserne 25
Page 30 and 31:
II. FØRSTEGRADSLIGNINGER Vi skal m
Page 32 and 33:
TMS XVI nr. 1 29 Hvis vi kalder læ
Page 34 and 35:
TMS XVI nr. 1 31 kan kun forklares
Page 36 and 37:
TMS XVI nr. 1 33 Eleven skal nu mul
Page 38 and 39:
TMS XVI nr. 1 35 Til sidst fjernes
Page 40 and 41:
TMS VII nr. 2 37 38. 30´ ser du, 3
Page 42 and 43:
TMS VII nr. 2 39 ⇔ 11 (l- 1 / 3 5
Page 44 and 45:
III. DE GRUNDLÆGGENDE ANDENGRADSTE
Page 46 and 47:
flyttes så de to sider på 1 / 2 =
Page 48 and 49:
BM 13901 nr. 1 45 Teksten som vi nu
Page 50 and 51:
BM 13901 nr. 2 BM 13901 nr. 2 47 Fs
Page 52 and 53:
BM 13901 nr. 2 49 15´ til 14`30 ti
Page 54 and 55:
YBC 6967 51 Normalt ville vi vente
Page 56 and 57:
De to sider forholder sig med andre
Page 58 and 59:
i Fs II.44-45. Den ugennemsigtige f
Page 60 and 61:
(s,β)); i det nærværende tilfæl
Page 62 and 63:
BM 13901 nr. 14 59 36´17´´46´´
Page 64 and 65:
l (b+1) forlænges bredden med en
Page 66 and 67:
IV. KOMPLEKSE ANDENGRADSOPGAVER Vi
Page 68 and 69:
TMS IX nr. 3 65 3l+(4+17)b =3l+21b
Page 70 and 71:
TMS IX nr. 3 67 nogen IGI oplyses d
Page 72 and 73:
AO 8862 nr. 2 69 de sammenbunkede s
Page 74 and 75: AO 8862 nr. 2 71 der er tale om en
Page 76 and 77: VAT 7532 73 flade. 16. Fladen til 2
Page 78 and 79: selv IGI af 50´ = 1°12´ r.De 1`
Page 80 and 81: VAT 7532 77 på som vist på figure
Page 82 and 83: TMS XIII 79 14. som 12`50, olien, g
Page 84 and 85: TMS XIII 81 tionernes rækkefølge
Page 86 and 87: at lade 10´ og 10´ »holde« (se
Page 88 and 89: BM 13901 nr. 23 85 slående, netop
Page 90 and 91: BM 13901 nr. 12 viste hvorledes et
Page 92 and 93: YBC 6504 nr. 4 YBC 6504 nr. 4 89 Bs
Page 94 and 95: V. KVASI-ALGEBRAISKE TEKNIKKER I GE
Page 96 and 97: VAT 8512 93 5. 12 til 3°20´, som
Page 98 and 99: leltransversal findes som siden af
Page 100 and 101: VAT 8512 97 frem til at vi for at f
Page 102 and 103: BM 85200+VAT 6599 nr. 6 BM 85200+VA
Page 104 and 105: BM 85200+VAT 6599 nr. 6 101 p 50´+
Page 106 and 107: BM 85200+VAT 6599 nr. 6 103 faktori
Page 108 and 109: Tegninger? 105 Der er ikke gjort me
Page 110 and 111: Algebra? 107 at tale ukritisk om ba
Page 112 and 113: Algebra? 109 har peget på tegninge
Page 114 and 115: Skriverskolen 111 ser, og de spørg
Page 116 and 117: Andet formål: standsstolthed 113 D
Page 118 and 119: Oprindelsen: Landmålergåder Oprin
Page 120 and 121: Oprindelsen: Landmålergåder 117 t
Page 122 and 123: Oprindelsen: Landmålergåder 119 n
Page 126 and 127: IX. MORALE En morale? Hvordan kan d
Page 128 and 129: X. BIBLIOGRAFISK OVERSIGT De fleste
Page 130 and 131: X. Bibliografisk oversigt 127 of th
Page 132 and 133: TMS XVI nr. 2 129 23. 15´ til 3 l
Page 134 and 135: VAT 8389 nr. 1 131 23. 2`30 der ove
Page 136 and 137: VAT 8389 nr. 1 133 Som tip til fors
Page 138 and 139: skulle teksten være nogenlunde sel
Page 140 and 141: Str. 368 Str. 368 137 Fs 1. Et rør
Page 142 and 143: YBC 6504 nr. 3 YBC 6504 nr. 3 139 B
Page 144 and 145: Db 2-146 Db 2-146 141 1. Hvis angå
Page 146: Db 2-146 143 tri«; arealerne af kv
show all

Algebra på lertavler - akira.ruc.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?