Algebra på lertavler - akira.ruc.dk
Algebra på lertavler - akira.ruc.dk
Algebra på lertavler - akira.ruc.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kileskriften<br />
Lige fra skriftens opfindelse var det normale mesopotamiske skrivemateriale<br />
overfladen <strong>på</strong> et fladt stykke ler, som så blev tørret (en »lertavle«). I den tidligste<br />
periode blev tegnene ridset ind i leret. Disse tegn var billeder, som oftest af<br />
genkendelige genstande, og stod for enkle begreber; komplicerede begreber<br />
kunne fremstilles ved kombination<br />
af simplere tegn, som<br />
når tegnet for et hoved og for<br />
skålen med en arbejders kornration<br />
sættes sammen og får<br />
betydningen »korntildeling«.<br />
I tidens løb ændrede<br />
skriften karakter <strong>på</strong> to måder. For det første begyndte man, i stedet for at<br />
tegne skrifttegnene, at skitsere dem ved at en pind med skarpskårne kanter<br />
trykkes sidelæns ind; tegnene kommer så til at se ud som om de er sammensat<br />
af små kiler (heraf navnet »kileskrift«). Efterhånden blev tegnene mere og<br />
mere stiliserede, og det er ikke længere muligt at se hvad de oprindeligt<br />
forestillede. Så sent som omkring 2000 f.v.t. er der dog næppe nogen tvivl<br />
om at skriverne vidste hvilket billede der lå bag hvert tegn. Som eksempel<br />
kan vi se <strong>på</strong> udviklingen af et tegn der i sin oprindelige form (yderst til venstre)<br />
gengiver en letgenkendelig krukke med tud. I midten ser vi tre former af tegnet<br />
fra det tredie årtusinde (fordi skrifttegnene i det andet årtusinde f.v.t. blev<br />
drejet 90°, plejer man at gengive<br />
dem drejet også for den ældre<br />
periode); når man ved hvad de<br />
skal forestille er det stadig ikke<br />
svært at se det. Til højre har vi<br />
to varianter af tegnet fra den<br />
oldbabyloniske tid; nu er tegnet<br />
ikke længere genkendeligt.<br />
Samtidig blev også tegnenes<br />
brug ændret. Den <strong>på</strong>gældende krukke hedder <strong>på</strong> sumerisk DUG.Daman<br />
begyndte at anvende skriften til andet end regnskaber – f. eks. kongeindskrifter<br />
og nedskrift af ordsprog – blev der behov for at gengive stavelser der kun<br />
havde en funktion som bøjningselementer (som når <strong>på</strong> dansk hop bliver til<br />
hoppede); endnu mere vigtigt blev det når man ville gengive akkadisk. For<br />
at klare problemet begyndte man at bruge tegnene efter deres omtrentlige<br />
lydværdi; resultatet blev at tegnet kan stå for stavelserne dug, duk, tug og<br />
tuk. Samtidig kan det, i babylonisk skrift, stå som »ordtegn« for et ord der<br />
betyder det samme som DUG, selv om det <strong>på</strong> babylonisk lyder helt anderledes –<br />
nemlig karpatum.<br />
Ord der skal læses som ordtegn eller sumerisk gengives med KAPITÆLER.<br />
Akkadisk stavelsesskrift gengives som kursiv.