Algebra på lertavler - akira.ruc.dk

120 VIII. Forhistorie og virkning
dukker op igen kan man se på terminologien hvilke discipliner
der i mellemtiden har været udøvet af sumerisk-kyndige skrivere
og hvilke der er kommet ind i miljøet udefra.
Hvor udefra fremgår ikke entydigt af de senbabyloniske
matematiske tekster selv, skønt en videreført landmålertradition
er det rimeligste gæt. Derimod lader andre kilder ingen tvivl
om at den samme tradition som i sin tid inspirerede den oldbabyloniske
skolealgebra levede videre uanset skolealgebraens
forsvinden.
Det bedste vidnesbyrd er en arabisk landmålingshåndbog,
antagelig skrevet omkring år 800. Den indeholder bl. a. alle de
opgavetyper som ovenfor blev henregnet til den oprindelige
gådetradition; ikke mindst har den opgaven med de fire sider
og arealet, endda med den oprindelige rækkefølge af leddene
og løsningen 10. Den har også bevaret hele det komplekse skift
mellem forskellig grammatisk person og tid, samt den hypotetiske
»nogen« der også dukker op i nogle af de tidligste skoletekster.
Opgaver fra denne tradition bliver ved med dukke op i de
kommende århundreder – »de fire sider og arealet« med denne
rækkefølge og løsning 10 således (for vistnok sidste gang) i Luca
Paciolis Summa de arithmetica fra 1494.
I den græske antikke matematik dukker andengradsproblemer
kun op nogle få gange. Et af disse steder er dog påfaldende.
I et skrift kendt som Herons geometri, og som ud over nogle få
lån fra Herons egne arbejder indeholder diverse ældre landmålermatematik,
genfinder man »de fire sider og arealet«, blot
med den variant at »de fire sider« er blevet til »omkredsen«;
til gengæld beskrives løsningen (der følger princippet fra Figur 12)
så præcist geometrisk at man selv uden tilstedeværelsen af en