Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

A-kassernes transaktioner
Træ-Industri-Byg’s A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse brugte mere
end 3 gange så meget på administration pr. medlem som Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse. Og omkostningerne ved at gennemføre en transaktion var
mere end 2½ gang højere i El-fagets A-kasse i 2008 end i henholdsvis Lærernes Akasse,
Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse.
Når det gælder administrationsudgiften, er spændet mellem den dyreste og billigste
a-kasse uændret i forhold til 2006 og 2007, hvor forholdet også var 1 til 3. Fra 2000
til 2004 var udgiften i den dyreste a-kasse 4½ gang højere end i den billigste.
Når det gælder transaktionsomkostningen, er spændet mellem a-kasserne mindsket
lidt fra 2007 til 2008. Transaktionsomkostningen i den a-kasse, der fremtræder
mindst effektiv, er 2½ gang højere end i de mest effektive a-kasser i 2008, mens
spændet i 2007 var på 3 gange. 74
Det bemærkes i øvrigt til figur 9.6:
• At El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har
ligget blandt de 3 a-kasser med de højeste transaktionsomkostninger de
seneste 3 år.
• At Træ-Industri-Byg’s A-kasse er gået fra at have den fjerde højeste
transaktionsomkostning i 2007 til at have den næst laveste. Dette skyldes
dels en forbedret registrering af ledighedserklæringer fra 2008, som bl.a.
har vist, at a-kassens transaktionstal i 2007 var undervurderet, dels den
dramatiske stigning i a-kassens ledighed. Antallet af vægtede transaktioner
i a-kassen er på den baggrund næsten fordoblet fra 2007 til 2008.
Medvirkende hertil er også, at a-kassen fortsat i 2008 havde 14-dages
dagpengeudbetalinger.
• At Socialpædagogernes A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes Akasse
har haft en nedgang i antallet af transaktioner på ca. 25 pct. fra 2007
til 2008 og fremstår med en betydeligt højere transaktionsomkostning i
2008.
Mønsteret i a-kassernes placeringer i figur 9.6
Det er karakteristisk for de fleste af de a-kasser, der har en administrationsudgift
pr. medlem under gennemsnittet (gruppe A & D i figur 9.6), at der er tale om
centralt administrerede a-kasser med kun en enkelt eller relativt få afdelinger. Disse
a-kasser har endvidere – med Danske Lønmodtageres A-kasse som eneste
undtagelse - en administrativ belastning, der er mindre end gennemsnittet 75 .
Billedet er herved det samme som ved direktoratets tidligere benchmarkanalyser.
Gruppe B og C er karakteriseret ved, at mange af a-kasserne har en administrativ
belastning over gennemsnittet og i mange tilfælde også forholdsvis mange
afdelinger. Bl.a. er næsten alle LO-kasserne placeret i de to grupper.
El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA, der er de tre akasser
med de højeste transaktionsomkostninger, og som alle befinder sig i gruppe
C, har en administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Det er
74 Beregninger af standardafvigelsen ved henholdsvis transaktionsomkostningerne og administrationsudgifterne viser kun
forholdsvis beskedne udsving i årene 2006 til 2008.
75 Ved administrativ belastning forstås her antallet af vægtede transaktioner pr. medlem.
99