Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

A-kassernes transaktioner
Nogle a-kasser har over perioden 2004 til 2008 både haft en faldende
arbejdsbelastning og faldende administrationsudgifter. Andre a-kasser har både
haft en øget arbejdsbelastning og øgede administrationsudgifter. Atter andre akasser
har haft en stigende arbejdsbelastning, samtidig med, at administrationsudgifterne
er faldet. Og endelig er der a-kasser med en faldende arbejdsbelastning
og øgede administrationsudgifter.
Det bemærkes bl.a., at El-fagets A-kasse har haft det næststørste fald i arbejdsbelastningen
fra 2004 samtidig med, at administrationsudgifterne er steget med 1
pct. Dette er uden tvivl medvirkende til, at a-kassen i 2008 fremtræder med den
laveste produktivitet blandt alle a-kasser. Se afsnit 9.5.
Udviklingen i de enkelte a-kasser kan også illustreres som i figur 9.4.
Figur 9.4 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)
96
Procent
140
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
A-JKS
IAK
HK-A
FOA
STA
ASE
DLA
KRIST-A
3FA
FFA
AAK
MA
PM-A
FS-A
TIB-A
NNF-A
LEDER-A
TAK
DANA
BUSINESS-DK
SLA
DLF-A
CA
DSA
METAL-A
FTF-A
BUPL-A
EL-A
I alt
Udvikling i vægtede transaktioner Udvikling i administrations-udgifter (faste priser)
Anm.: Udviklingen i de vægtede transaktioner er et andet udtryk for udviklingen i arbejdsbelastningen
Kilde: RAM, a-kasserne, Undervisningsministeriet og egne beregninger
Figuren viser bl.a., at Danske Lønmodtageres A-kasse skiller sig markant ud ved
store stigninger i både arbejdsbelastning og administrationsudgifter. Dette kan
forklares med a-kassens massive medlemstilgang siden etableringen i efteråret
2002, og at a-kassens medlemmer hen ad vejen også er blevet berørt af ledighed
mv.
Se bilag 11 for en oversigt over udviklingen i a-kassernes transaktioner og
administrationsudgifter i de enkelte a-kasser fra 2004 til 2008.