Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Metode<br />
12 Metode<br />
12.1 Generelt om metoderne<br />
Metoderne i benchmarkingen <strong>af</strong> a-kasserne er løbende udviklet siden den første<br />
rapport blev udgivet i 1999 med henblik på at skabe gennemsigtighed og kvalitet.<br />
<strong>Benchmarking</strong>ens datagrundlag består primært <strong>af</strong> udtræk fra diverse arbejdsmarkedsregistre<br />
og a-kassernes regnskaber, men også <strong>af</strong> oplysninger indhentet fra<br />
a-kasserne. Datagrundlaget har været til høring i a-kasserne i sommeren <strong>2009</strong>.<br />
I forbindelse med arbejdet med benchmarkingen har der været nedsat en faglig<br />
følgegruppe, der løbende har bidraget til udvikling <strong>af</strong> metoderne, drøftet tilrettelæggelsen<br />
og indholdet i benchmarkingen. Følgegruppen havde pr. oktober <strong>2009</strong><br />
følgende sammensætning:<br />
Tilsynschef Eje Juul Jakobsen (formand) og kontorchef Peter Andersen Hove,<br />
Arbejdsdirektoratet, sekretariatschef Verner Sand Kirk og konsulent Lars Preisler,<br />
A-kassernes Samvirke, konsulent Leif Jensen, Metalarbejdernes A-kasse, direktør<br />
Alex Nielsen, Akademikernes A-kasse, kvalitetschef Stig Sørensen, HK/Danmarks<br />
A-kasse, forretningsfører Bent V. Jensen, Prosa og Merkonomernes A-kasse,<br />
direktør Merete Nedergaard, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, konsulent<br />
Steen Rønnengart, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog,<br />
administrerende direktør Keith Fobian, DANA Arbejdsløshedskassen for<br />
Selvstændige.<br />
Sekretariatsfunktionen har været varetaget <strong>af</strong> Arbejdsdirektoratet ved<br />
chefkonsulent Per Jensen, kontorfuldmægtig Maja Hammerstrøm, fuldmægtig<br />
Yvonne Olesen og fuldmægtig Charlotte Funck Christensen.<br />
Herudover har flere medarbejdere i direktoratets TE-1 og statistik- og<br />
analysekontoret bidraget ved udarbejdelsen <strong>af</strong> rapporten.<br />
12.2 Metode vedrørende transaktionsanalysen (<strong>af</strong>snit 9)<br />
Hvorfor vægtes transaktionerne?<br />
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige transaktioner i gennemsnit belaster<br />
a-kasserne, og det er derfor nødvendigt at vægte de enkelte transaktioner.<br />
Det tager fx længere tid for a-kasserne at behandle en ledighedserklæring end at<br />
udbetale den månedlige efterløn til et medlem.<br />
Når transaktionerne vægtes, opnås det, at a-kasser med flest tidskrævende<br />
transaktioner – alt andet lige - falder bedst ud i sammenligning med andre a-kasser<br />
med samme antal transaktioner. Dette var ikke tilfældet, hvis sammenligningen<br />
baserede sig på uvægtede transaktioner.<br />
Arbejdsdirektoratet og en arbejdsgruppe udpeget <strong>af</strong> faglig følgegruppe har fastlagt<br />
vægtene ved de forskellige transaktionstyper.<br />
Vægtningen <strong>af</strong> de enkelte transaktioner er udtryk for den typiske arbejdsbelastning,<br />
der er forbundet med at udføre transaktionen, herunder den arbejdsbelastning,<br />
116<br />
• der kan have ligget forud for selve transaktionen
Change language