Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

A-kassernes it-udgifter
5 A-kassernes it-udgifter
Nedenstående nye analyse af a-kassernes it-udgifter viser, at a-kasserne samlet set
anvendte knap ½ mia. kr. på it i 2008, hvilket er ca. 7 pct. mindre end året før og 12,3 pct.
mindre end i 2005. Ressourceanvendelsen til it udgør mere end 16 pct. af de samlede
administrationsomkostninger.
Der er imidlertid stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der varierede fra
gennemsnitligt 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i 2008.
A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har generelt de
højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke af analysen, om fx Winnie-kassernes digitale
løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger. Men Winnie-kasserne har
ikke generelt flere digitale servicetilbud til medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt
har opnået en større udnyttelse af de digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser.
Det er derimod tydeligt, at brugen af de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så begrænset, at
disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom der generelt har været
en fremgang i både antallet af digitale servicetilbud og udnyttelsen heraf i a-kasserne, jf.
afsnit 4.
Alt i alt har analysen vist, at a-kasserne har god grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne
både på enkeltkasseniveau pga. af de meget markante forskelle mellem akasserne,
men også som samlet system på grund af de stordriftsfordele, der burde være
forbundet med større anvendelse af fælles løsninger på de grundlæggende
systemfunktioner.
Der kan bl.a. peges på følgende relevante spørgsmål:
• Hvad er forklaringen på det højere udgiftsniveau i bl.a. de a-kasser, der anvender
Winnie-systemet? Indebærer Winnie-systemet fx en bedre og mere avanceret
digital løsning, eller er der andre forklaringer?
• Hvordan virker konkurrencen på markedet for it-systemer i en situation med to
hovedudbydere, og hvor det reelt vil være meget omkostningsfyldt for den
enkelte a-kasse at skifte leverandør?
• Hvorfor har a-kasser, der indgår i it-fællesskaber med en faglig organisation,
generelt højere udgifter end a-kasser uden it-fællesskaber?
• Hvordan sikres den fornødne udvikling af systemerne i de kommende år, og
herunder udnyttelse af mulighederne i e-indkomstregistret således at
digitaliseringen af medlemsservicen fører til størst mulig effektivisering i akasserne?
5.1 Indledning
Arbejdsdirektoratet har tidligere i benchmarkingsammenhæng sat spot på akassernes
it-udgifter. Der er bl.a. foretaget sammenligninger af it-udgifterne i de
enkelte a-kasser og mellem henholdsvis de danske og de svenske a-kasser.
Analyserne har bl.a. peget i retning af, at de høje it-udgifter i det danske a-kassesystem
kunne reduceres ved i højere grad at etablere fælles rationelle løsninger på
de grundlæggende systemfunktioner, der er ens for alle a-kasser, fx med inspiration
fra det svenske a-kassesystem.
Bl.a. som en udløber heraf er Faglig Fælles Akasse, Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse og DANA gået sammen om at udvikle et nyt system med
fælles kerne, med 1. november 2011 som sigtepunkt 42 . Også de to hoved it-
42 Det er de tre a-kassers mål med FACILIA-projektet at udvikle en it-kerne til alle danske a-kasser, der skal understøtte effektiv
a-kasseadministration og varetage alle lovpligtige opgaver som udbetaling mv. Det er visionen, at alle a-kasser vælger at anvende
den fælles a-kassekerne og heri indgår i et medejerskab af kernen. Se evt. mere på: www.facilia.dk.
61