Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

Rapportens hovedkonklusioner
Som de to foregående år er det El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes Akasse
og DANA, der har de højeste transaktionsomkostninger, mens Lærernes Akasse,
Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse har de
laveste transaktionsomkostninger.
El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har i 2008 en
administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Der må således
være andre forhold, der forklarer, hvorfor disse a-kasser også har relativt høje
administrationsudgifter. Det være sig høje basisomkostninger, fx som følge af
strukturelle forhold, politiske prioriteringer, den administrative indretning.
Den stigende ledighed vil i øvrigt få stor betydning for udviklingen i a-kassernes
transaktionsomkostninger for 2009 og frem.
En markant stigende ledighed i a-kasser med hidtidig lav ledighed fører til en
meget højere produktivitet, hvis a-kasserne i en overgangsperiode klarer den øgede
belastning med det eksisterende personale. Fx har den markant stigende ledighed i
Træ-Industri-Byg’s A-kasse betydet, at a-kassen i dette års benchmarking fremstår
med en markant lavere transaktionsomkostning end året før.
Til gengæld er der en risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige,
hvis ikke a-kasserne kan rationalisere sig ud af den stigende belastning, fx ved øget
digitalisering.
A-kasserne digitaliserer, men er ikke lige langt
En ny undersøgelse viser, at a-kasserne i dag har flere digitale selvbetjeningstilbud,
end de havde i 2006. Og flere medlemmer udnytter muligheden for at indsende
ydelseskort og blanketter digitalt.
57 pct. af alle indmeldelser i a-kasserne indsendes digitalt, og det samme gør
mellem 39 pct. og 49 pct. af alle ydelseskort. Det drejer sig om feriedagpenge,
orlovsydelse, belagte dagpengekort, 0-dagpengekort, aktiveringsydelse og efterløn.
Der er fortsat stor forskel på, hvor mange medlemmer, der bruger muligheden for
digital selvbetjening i de enkelte a-kasser. Den gennemsnitlige digitaliseringsgrad
er 36 pct. Men spændet i digitaliseringsgraden går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse
til 94 pct. i Lærernes A-kasse.
Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3
AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser.
Der er arbejdstid at spare for a-kasserne ved at digitalisere og tage initiativer, der
øger udnyttelsesgraden. Det gælder særligt på de områder, hvor a-kasserne
gennemfører mange transaktioner, eller hvor transaktionerne tager lang tid.
23 ud af de 29 a-kasser svarer i undersøgelsen, at digitaliseringen frigør ressourcer.
Den enkelte a-kasses potentiale for besparelser via digitalisering hænger bl.a.
sammen med den aktuelle udvikling i ledigheden blandt a-kassens medlemmer,
men lovgivningen på området kan virke begrænsende for mulighederne for at
digitalisere. En klar strategi på området ser under alle omstændigheder ud til at
indebære klare og kontante fordele, og den enkelte a-kasse bør vurdere og lave
tiltag der, hvor besparelsespotentialet for a-kassen ligger.
8