Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

A-kassernes transaktioner
stigende ledighed samtidig med, at der bliver færre medlemmer til at betale
for indsatsen.
9.4 Transaktioner pr. medarbejder
I figur 9.7 er den enkelte a-kasses vægtede transaktioner i 2008 sat i forhold til
antallet af årsværk ekskl. årsværk til støttefunktioner.
Figur 9.7 Vægtede transaktioner pr. årsværk (ekskl. årsværk til støttefunktioner)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
31 33 33 38 38 42 44 47 50 51 51 53 55 55 57 59 59 61 65 65 65 67 67 68 80
72 75
69
Gns: 57
EL-A
FS-A
PM-A
NNF-A
TAK
DSA
DLA
SLA
KRIST-A
3FA
DANA
BUPL-A
FTF-A
BUSINESS-DK
CA
FOA
ASE
FFA
BFA
IAK
AAK
LEDER-A
TIB-A
STA
MA
DLF-A
A-JKS
HK-A
Vægtede transaktioner pr. årsværk i 2008 (indeks 100 = flest pr. medarbejder) Gennemsnit
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM, a-kasserne, a-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter i 2008 samt
Arbejdsdirektoratets beregninger
De tre a-kasser med de højeste transaktionsomkostninger (EL-fagets A-kasse,
Prosa og Merkonomerne A-kasse og DANA) er også blandt de a-kasser, der
udfører færrest transaktioner pr. medarbejder. Og tilsvarende er det også primært akasserne
med de lavere transaktionsomkostninger, som gennemfører flest
transaktioner pr. medarbejder.
Danske Lønmodtageres A-kasse er dog en undtagelse, idet a-kassen har en lav
transaktionsomkostning samtidig med, at der i a-kassen udføres relativt få vægtede
transaktioner pr. medarbejder. Metalarbejdernes A-kasse bryder også mønsteret,
idet a-kassen har en transaktionsomkostning over gennemsnittet, samtidig med at
der i a-kassen udføres flest transaktioner pr. medarbejder 78 .
78 Det bemærkes hertil, at Metalarbejdernes A-kasse i øvrigt har en fordeling mellem løn og øvrige udgifter mv., der adskiller sig
markant fra de andre a-kasser.
METAL-A
100
101