17.07.2013 Views

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

A-kassernes it-udgifter<br />

Figur 5.4 A-kassernes it-omkostninger pr. medlem i 2008 med angivelse <strong>af</strong> akasseandelen<br />

<strong>af</strong> fællesudgifterne i de a-kasser, der har it-fællesskab med den<br />

tilknyttede faglige organisation<br />

66<br />

700<br />

600<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

0<br />

28%<br />

DSA<br />

ASE<br />

45%<br />

NNF-A<br />

STA<br />

DLA<br />

80%<br />

76%<br />

58%<br />

KRIST-A<br />

IAK<br />

FFA<br />

DLF-A<br />

75%<br />

55%<br />

72%<br />

LEDER-A<br />

CA<br />

DANA<br />

FTF-A<br />

FOA<br />

TAK<br />

AAK<br />

EL-A<br />

MA<br />

3FA<br />

A-JKS<br />

SLA<br />

BFA<br />

BUPL-A<br />

71%<br />

48%<br />

54%<br />

50%<br />

57%<br />

60%<br />

56%<br />

64%<br />

56%<br />

BUSINESS-DK<br />

FS-A<br />

HK-A<br />

PM-A<br />

TIB-A<br />

METAL-A<br />

It-fællesskab med faglig organisation<br />

Uden it-fællesskab med faglig organisation<br />

Anm.: Uvejet gennemsnit<br />

Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />

beregninger<br />

Det bemærkes, at Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er den a-kasse med et<br />

it-fællesskab, der <strong>af</strong>holder den klart laveste andel <strong>af</strong> it-udgifterne, nemlig 28 pct.<br />

Både Danske Lønmodtageres A-kasse og Kristelig A-kasse har derimod en lav itomkostning<br />

pr. medlem, selvom disse a-kasser <strong>af</strong>holder henholdsvis ca. 80 og 76<br />

pct. <strong>af</strong> fællesudgifterne.<br />

Men der tegner sig altså et billede <strong>af</strong>, at a-kasser uden et it-fællesskab med en<br />

faglig organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og<br />

at de sidstnævnte a-kasser ikke umiddelbart ser ud til at have omkostningsmæssige<br />

fordele <strong>af</strong> fællesskabet. Det samme billede viste en tidligere analyse fra 2006 47 .<br />

Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om det er fællesskabet i sig selv, der er<br />

årsag til de større omkostninger, eller om det fx er a-kassernes valg <strong>af</strong> it-system og<br />

de forskellige digitale løsninger, disse indebærer, der er den væsentligste<br />

forklaringsfaktor. Som det fremgik <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 5.3, har Winnie- og ARKE-kasserne de<br />

højeste it-omkostninger.<br />

5.4.1 Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste itomkostninger?<br />

Som det er fremgået <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 5.3, er der bemærkelsesværdig stor forskel på itomkostningerne<br />

i de enkelte a-kasser. It-omkostningen pr. medlem er fx 4 til 5<br />

gange større i Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse end i<br />

Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og ASE.<br />

47 Arbejdsdirektoratets <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kasserne 2006, <strong>af</strong>snit 7 og bilag 7.1.<br />

50%<br />

57%<br />

47%

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!