Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
A-kassernes it-udgifter<br />
Figur 5.4 A-kassernes it-omkostninger pr. medlem i 2008 med angivelse <strong>af</strong> akasseandelen<br />
<strong>af</strong> fællesudgifterne i de a-kasser, der har it-fællesskab med den<br />
tilknyttede faglige organisation<br />
66<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
28%<br />
DSA<br />
ASE<br />
45%<br />
NNF-A<br />
STA<br />
DLA<br />
80%<br />
76%<br />
58%<br />
KRIST-A<br />
IAK<br />
FFA<br />
DLF-A<br />
75%<br />
55%<br />
72%<br />
LEDER-A<br />
CA<br />
DANA<br />
FTF-A<br />
FOA<br />
TAK<br />
AAK<br />
EL-A<br />
MA<br />
3FA<br />
A-JKS<br />
SLA<br />
BFA<br />
BUPL-A<br />
71%<br />
48%<br />
54%<br />
50%<br />
57%<br />
60%<br />
56%<br />
64%<br />
56%<br />
BUSINESS-DK<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
PM-A<br />
TIB-A<br />
METAL-A<br />
It-fællesskab med faglig organisation<br />
Uden it-fællesskab med faglig organisation<br />
Anm.: Uvejet gennemsnit<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Det bemærkes, at Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er den a-kasse med et<br />
it-fællesskab, der <strong>af</strong>holder den klart laveste andel <strong>af</strong> it-udgifterne, nemlig 28 pct.<br />
Både Danske Lønmodtageres A-kasse og Kristelig A-kasse har derimod en lav itomkostning<br />
pr. medlem, selvom disse a-kasser <strong>af</strong>holder henholdsvis ca. 80 og 76<br />
pct. <strong>af</strong> fællesudgifterne.<br />
Men der tegner sig altså et billede <strong>af</strong>, at a-kasser uden et it-fællesskab med en<br />
faglig organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og<br />
at de sidstnævnte a-kasser ikke umiddelbart ser ud til at have omkostningsmæssige<br />
fordele <strong>af</strong> fællesskabet. Det samme billede viste en tidligere analyse fra 2006 47 .<br />
Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om det er fællesskabet i sig selv, der er<br />
årsag til de større omkostninger, eller om det fx er a-kassernes valg <strong>af</strong> it-system og<br />
de forskellige digitale løsninger, disse indebærer, der er den væsentligste<br />
forklaringsfaktor. Som det fremgik <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 5.3, har Winnie- og ARKE-kasserne de<br />
højeste it-omkostninger.<br />
5.4.1 Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste itomkostninger?<br />
Som det er fremgået <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 5.3, er der bemærkelsesværdig stor forskel på itomkostningerne<br />
i de enkelte a-kasser. It-omkostningen pr. medlem er fx 4 til 5<br />
gange større i Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse end i<br />
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og ASE.<br />
47 Arbejdsdirektoratets <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kasserne 2006, <strong>af</strong>snit 7 og bilag 7.1.<br />
50%<br />
57%<br />
47%