Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 5.2 it-omkostning pr. medlem i 2008 i kr. fordelt på a-kasser 43<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Gns. 223<br />
96<br />
104<br />
135<br />
139<br />
149<br />
157<br />
159<br />
163<br />
164<br />
172<br />
175<br />
177<br />
179<br />
198<br />
203<br />
211<br />
212<br />
218<br />
229<br />
DSA<br />
ASE<br />
NNF-A<br />
STA<br />
DLA<br />
239<br />
259<br />
259<br />
260<br />
299<br />
315<br />
320<br />
357<br />
KRIST-A<br />
IAK<br />
FFA<br />
DLF-A<br />
LEDER-A<br />
CA<br />
DANA<br />
FTF-A<br />
FOA<br />
TAK<br />
AAK<br />
EL-A<br />
MA<br />
3FA<br />
A-JKS<br />
SLA<br />
BFA<br />
BUPL-A<br />
BUSINESS-DK<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
A-kassernes it-udgifter<br />
443<br />
PM-A<br />
TIB-A<br />
METAL-A<br />
Modulus<br />
Winnie<br />
Arke<br />
Eget, selvudviklet system<br />
Anm.: Uvejet gennemsnit<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Umiddelbart kunne man forestille sig, at de store forskelle i a-kassernes itomkostninger<br />
skyldes, at it-investeringerne er foretaget på forskellige tidspunkter,<br />
at der anvendes forskellige <strong>af</strong>skrivningsmodeller mv. Men billedet <strong>af</strong> de 29 akassers<br />
it-omkostningsniveau har været forholdsvis stabilt over de seneste 3 - 4 år.<br />
Det er i store træk de samme a-kasser, der har henholdsvis høje og lave<br />
omkostninger i både 2005, 2007 og 2008 44 .<br />
Den eneste rigtig markante udvikling ses i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, der i<br />
2005 havde en it-omkostning klart over gennemsnittet, men som i 2008 har den<br />
tredje laveste it-omkostning pr. medlem. Forklaringen er ifølge a-kassen, at man er<br />
overgået til et nyt medlemssystem. ARKE-systemet er således i perioden udskiftet<br />
med Winnie.<br />
En anden mulig forklaring på forskellene kunne være a-kassernes forskellige valg<br />
<strong>af</strong> it-systemer. Nogle a-kasser har udviklet deres egne systemer, mens andre har<br />
koblet sig på en <strong>af</strong> de to store udbydere <strong>af</strong> standardsystemer til a-kasseverdenen,<br />
nemlig TietoEnators Modulus-system eller KMD/Organisators Winnie-system.<br />
Det kan i hvert fald konstateres, at Winnie-a-kasserne og de to a-kasser, der helt<br />
eller delvis anvender ARKE-systemet, generelt har de højeste omkostninger, mens<br />
a-kasserne med egne systemer generelt har de laveste omkostninger. De fleste<br />
Modulus-a-kasser har it-omkostninger under gennemsnittet. Se figur 5.2.<br />
ARKE-systemet er en løsning under udfasning, idet de to brugere <strong>af</strong> systemet<br />
overgår til andre løsninger i begyndelsen <strong>af</strong> 2010.<br />
43 For a-kasser, der har en administrations<strong>af</strong>tale med en faglig organisation, kan a-kassens maksimale andel <strong>af</strong> fælles udgifter<br />
vedrørende it, herunder driftsudgifter, <strong>af</strong>skrivning, småaktiver og beregnet rente, udgøre 80 pct. Fordelingsnøglen kan anvendes<br />
uden hensyn til det faktiske forbrug, hvis den administrative funktion fuldt ud er fælles. Udvikling <strong>af</strong> a-kassesystemer er ikke en<br />
fællesudgift, men en 100 pct. a-kasseudgift.<br />
44 Se fx <strong>af</strong>snit 7 i Arbejdsdirektoratets rapport <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> <strong>arbejdsløshedskasserne</strong> 2006.<br />
559<br />
63
Change language