Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
• På et enkelt område har der været en negativ udvikling fra 2000 til 2008,<br />
nemlig ved klagefrekvensen 53 . Klagefrekvensen er steget fra 0,6 pct. i 2000<br />
til 1,2 pct. i 2008. Siden 2003 er klagefrekvensen hvert år steget med 0,1<br />
pct.point. Fra 2007 til 2008 er stigningen imidlertid på 0,3 pct.point. Der er<br />
således tale om en fordobling <strong>af</strong> medlemmer, som ønsker en <strong>af</strong>gørelse<br />
efterprøvet i direktoratet i forhold til 2000.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at der med den fortsat faldende ledighed i<br />
store dele <strong>af</strong> 2008 og faldet i det samlede antal ledighedsberørte<br />
medlemmer i 2008, alligevel er en stigning i antallet <strong>af</strong> klagesager. En<br />
mindre del <strong>af</strong> stigningen skyldes et fald i antallet <strong>af</strong> ledighedsberørte.<br />
Vurderingen er imidlertid, at en samlet klagefrekvens på 1,2 pct. må<br />
betragtes som beskeden.<br />
Men også på dette kvalitetsparameter er der stor spredning mellem akasserne.<br />
Fx har ASE og DANA de højeste klagefrekvenser på henholdsvis<br />
6,2 og 5,7 pct., mens Byggefagenes A-kasse har den laveste klagefrekvens<br />
på bare 0,2 pct. Se tabel 6.2.<br />
Sammenfattende vurderer direktoratet, at det øgede fokus på a-kassernes kvalitet i<br />
sagsbehandlingen over en længere periode har h<strong>af</strong>t effekt. I lyset <strong>af</strong> bl.a. den fortsat<br />
store spredning mellem a-kasserne og den stigende klagefrekvens er der dog fortsat<br />
behov for at holde fokus på kvaliteten, således at det sikres, at kvaliteten øges eller<br />
som minimum fastholdes. Den markant stigende ledighed i mange a-kasser udgør i<br />
den forbindelse en særlig udfordring.<br />
Se evt. bilag 6 for udviklingen i de enkelte a-kasser fra 2006 til 2008 på de<br />
ovenstående kvalitetsparametre.<br />
6.3 Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes kvalitet i<br />
sagsbehandlingen i 2008<br />
Tabel 6.2 viser, hvorledes den enkelte a-kasse placerer sig på følgende undersøgte<br />
kvalitetsparametre: Klagesager pr. ledighedsberørt i pct., a-kassernes<br />
sagsbehandlingstider i klagesager, omgørelsesprocenter, fejlprocenter i det<br />
intensiverede rådighedstilsyn og rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-samtaler.<br />
Direktoratet har ligesom de foregående år inddelt a-kasserne i tre grupper under<br />
hvert <strong>af</strong> de angivne kvalitetsparametre. En gruppe bestående <strong>af</strong> a-kasser med de<br />
bedste resultater (grøn), en gruppe med resultater omkring gennemsnittet (gul) og<br />
en gruppe bestående <strong>af</strong> a-kasser med de dårligste resultater (rød).<br />
Ved inddelingen i de tre grupper er der ved hvert parameter taget udgangspunkt i<br />
de naturlige grupperinger omkring gennemsnittet, og henholdsvis over og under<br />
gennemsnittet (clustermetoden). Se i øvrigt bilag 5.<br />
Resultaterne bør ikke overfortolkes, da:<br />
• Der ikke er foretaget en vægtning <strong>af</strong> de undersøgte parametre, hvilket<br />
betyder, at alle parametre fremstår lige vigtige.<br />
53 Klagefrekvensen beregnes på baggrund <strong>af</strong> sager, som påklages til direktoratet i en bestemt periode. Lidt over 92 pct. <strong>af</strong><br />
klagesagerne i 2008 vedrører dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, mens knap 8 pct. vedrører medlemskab.<br />
71