Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

A-kassernes it-udgifter
Omvendt kan fx ASE fremhæves som en a-kasse med en forholdsvis høj
digitaliseringsgrad (72 pct.), selvom it-omkostningerne blot er under en femtedel af
omkostningerne i Metalarbejdernes A-kasse. Også Ingeniørernes A-kasse (81 pct.)
og Lærernes A-kasse (94 pct.) har høje digitaliseringsgrader samtidig med
omkostninger, der er klart lavere end gennemsnittet.
Udover at valget af it-system kan spille en rolle for a-kassernes it-omkostningsniveau,
kan også andre forhold som fx de konkrete licensaftaler med en eventuel
systemudbyder spille ind. Sker betalingen fx med udgangspunkt i antal brugerlicenser,
antal transaktioner eller noget helt tredje? Det kan også have betydning,
hvilke øvrige it-administrationssystemer a-kasserne anvender, ligesom de itfællesskaber,
som en række a-kasser indgår i med deres tilknyttede faglige
organisationer, eventuelt spiller ind på omkostningen. Se afsnit 5.4.
Derimod har direktoratets analyser vist, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng
mellem a-kassernes størrelse (=antal medlemmer) og it-omkostningen. Det er
fx ikke de store a-kasser, der generelt har lavere it-omkostninger pga. stordriftsfordele.
Men som nævnt kan transaktionsomfanget og dermed ledighedens størrelse
også være en væsentlig parameter i nogle betalingsmodeller mellem a-kasserne og
it-leverandørerne.
5.4 Betydningen af it-fællesskaber med faglige
organisationer
A-kasser, der indgår i et it-fællesskab med en tilknyttet faglig organisation,
fastlægger en fordelingsnøgle for udgifterne til it. Fordelingsnøglen kan ifølge
reglerne anvendes uden hensyn til det faktiske forbrug, hvis den administrative
funktion fuldt ud er fælles. A-kassens andel kan maksimalt udgøre 80 pct. Den
anvendte fordelingsnøgle i de a-kasser, der indgår i it-fællesskaber, kan selvsagt
påvirke størrelsen af it-omkostningen i den enkelte a-kasse.
20 ud af de 29 a-kasser indgår p.t. i et it-fællesskab med en faglig organisation.
I gennemsnit afholder de 20 a-kasser med it-fællesskaber 57 pct. af de fælles itudgifter.
A-kasseandelen af fællesudgifterne er faldet siden 2006, hvor akasseandelen
var på knap 63 pct.
Figur 5.4 viser, at alle a-kasser uden et it-fællesskab har lavere it-omkostninger end
gennemsnittet, mens alle de a-kasser, der har højere it-omkostninger end
gennemsnittet, indgår i et it-fællesskab med en faglig organisation. Nogle a-kasser
har dog lave it-omkostninger, selvom de indgår i et it-fællesskab med en faglig
organisation. Det gælder fx Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Danske
Lønmodtageres A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse.
for 2006, og den fulde it-investering, der er foretaget i 2008. Dette er en medvirkende forklaring på, at a-kassen skiller sig relativt
markant ud.
65