Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

A-kassernes it-udgifter
Det er ikke muligt inden for denne analyses rammer at vurdere, om Winniekassernes
digitale løsninger er mere avancerede end løsningerne i Moduluskasserne
og i de a-kasser, der har deres egne systemer. Dette kan i givet fald have
betydning for omkostningsniveauet.
Men det kan konstateres, at a-kasserne med de højeste omkostninger ikke generelt
har flere digitale tilbud til medlemmerne end andre a-kasser 45 . Fx har flere af akasserne
med lave it-omkostninger mange digitale selvbetjeningsmuligheder. Det
gælder fx ASE og Arbejdsløshedskassen STA, der har henholdsvis sit eget itsystem
og Modulus-systemet. Se tabel 4.4 i digitaliseringsafsnittet (afsnit 4).
Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem størrelsen af a-kassernes itomkostninger
og medlemmernes udnyttelse af selvbetjeningsmulighederne. Akasser
med høje omkostninger har ikke nødvendigvis en høj digitaliseringsgrad, og
a-kasser med lave it-omkostninger har ikke nødvendigvis en lav digitaliseringsgrad.
Se figur 5.3.
Figur 5.3 It-omkostning pr. medlem i 2008 og udnyttelsesgraden af de digitale tilbud
(= andel af digitale ydelseskort mv.)
64
Digitaliseringsgrad i pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
3FA
NN-A
EL-A
BF-A
FOA
TIB-A
CA
TAK
FS-A
DLA
BUSINESS-DK
STA
DANA
A-JKS
SLA
KRIST-A
Gns: It.omkostn.
METAL-A
DSA
FFA
BUPL-A
HK-A
LEDER-A
ASE
FTF-A
AAK
IAK
MA
PM-A
DLF-A
Digitaliseringsgrad It-omkostning pr. medlem i 2008
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Det er tydeligt, at nogle a-kasser ikke alene ved at digitalisere får tilstrækkeligt
udbytte for deres it-kroner. Disse a-kasser er således langt fra at have udnyttet det
fulde digitaliseringsmæssige potentiale. Det drejer sig fx om Træ-Industri-Bygs Akasse,
der har de næsthøjeste it-omkostninger, men som samtidig har den 6. laveste
digitaliseringsgrad (16 pct.). Metalarbejdernes A-kasse med de absolut højeste itomkostninger
har en digitaliseringsgrad på 44 pct. og ligger således ikke blandt akasserne
med den højeste udnyttelse af de digitale tilbud. 46
45 Det bemærkes i den forbindelse, at flere a-kasser med Modulus som kernesystem benytter Organisators/Winnies
selvbetjeningsmodul.
46 Det bemærkes, at hverken TIB-A eller METAL-A har en fordeling af fællesudgifterne, der adskiller sig markant fra
gennemsnittet blandt de a-kasser, der har et it-fællesskab med en faglig organisation. TIB-A afholder ca. 57 pct. af udgifterne,
mens METAL-A ligger under gennemsnittet med ca. 47 pct. af udgiften. Metal-A har efter det oplyste skiftet afskrivningsmodel
efter 2006. Det betyder, at a-kassen i 2008 både afskriver de resterende linære afskrivninger fra it-investeringer, der ligger forud
600
500
400
300
200
100
0
It-omkostning pr. medlem i kr