Samlet udgave m forord

der er centrale dele af socialrådgivernes faglige og personlige dannelse; hvor
andre hovedområder er karakteriseret ved ikke at kunne forholde sig til størrelser
som etik, værdier og holdninger, da disse falder udenfor diskursen, man
taler hellere om mere eller mindre rationelle aktører. Sådanne strukturelle
forhold er afgørende for det teoretiske fundament som de studerende møder i
uddannelsen. 5
I 70’er-reformens grundideer 6 : sikring af trivsel, tryghed og revalidering med
den individuelle behovsvurdering som det fornemmeste udgangspunkt og den
fagligt kvalificerede skønsudøvelse som værktøj, blev kimen lagt til nogle af
de ”kerneværdier” der er for faget i dag. En helt central dimension blev
rådgivning og vejledning.
I 80’erne blev Bistandslovens intentioner om individuel behovsvurdering og
skønsudøvelsen afløst af restriktive, trangsbestemte og passiviserende udbetalinger
af overførselsindkomster.
Med 90’ernes socialpolitik er der sket et paradigme skifte, ved at gå fra det
passiviserende til det aktiverende og stærkt kontrollerende. Normen - at yde
for at kunne nyde - er i løbet af en kort årrække blevet en selvfølge, også for
kontanthjælpsmodtagere 7 .
Blandt socialrådigvere har der til langt op i 90'erne været voldsomme
diskussioner om faglig deltagelse i forvaltningen af aktivloven. I intentionerne
for de indsatser loven ligger op til, benyttes begrebet vejledning, men ikke
rådgivning. Men brugen af begrebet ligger mere op til at det handler om
formidling af konkret viden. Diskussionerne om aktivloven har været voldsomme
og præget af stærke følelser og irrationalitet.
Det er min påstand at begreberne rådgivning og vejledning er blevet indholdstomme
i forhold til det professionelle sociale arbejde. Rådgivning er i sig selv
ikke længere en fagorienteret indsats.
Professionsstrategien
De tidstypeskift samfundsudviklingen i 70’erne førte med sig, gjorde at en ”ny”
generation af socialrådgivere var på vej. På skolerne var de studerende
begyndt at interessere sig for hvorledes de kunne solidarisere sig med
arbejdsklassen.
I fagbladet socialrådgiveren skriver en ung student i 1972 – under overskriften
”Arbejder solidaritet: Klassemæssigt strækker socialarbejderne sig vidt, men
5
Uden for nummer. Tidsskrift for social forskning. Nr 1. 2000. Faglighed og etik i praktisk socialt arbejde, skrevet af
Peter Højlund.
6
Hanne Reintoft: Træd varsomt. 1998.
7
I min undersøgelse fra 1996 om aktiverede kontanthjælpsmodtagere (trykt under titlen: Nu er der noget at stå op til),
dokumenterer og diskuterer jeg det paradigme skrift, og den konsensus der er kommet til udtryk i en aktiv socialpolitik.
106