Samlet udgave m forord

More documents

Recommendations

Info

mellem teorier og modeller. Teorierne er nødvendige for at kunne sige noget om de sammenhænge, som modellen skal virke i forhold til, hvor modellen udformes på baggrund af teorien for at forklare et mere afgrænset område. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996). Strand Hutchinson og Oltedal sammenligner socialt arbejde med et træ med en oprindelig grundstamme bestående af socialt arbejdets etik, systematiske arbejdsmåder og historisk udvikling. Der udviklet et stadigt voksende og forgrenet rodnet bestående af teoretiske perspektiver hovedsagelig hentet fra psykologi, filosofi og sociologi. Grundstammen er vokset i omfang efterhånden som flere perspektiver er knyttet til. De konkrete handlingsmodeller udgør træets krone. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996). Forfatternes projekt er at synliggøre en række modellers teoretiske rødder og undersøge, hvordan de teoretiske rødder er blevet koblet med socialt arbejde og hvordan denne kobling har påvirket socialt arbejde. De har udvalgt 5 modeller i socialt arbejde: Psykodynamiske, interaktionistiske, læringsteoretiske, konfliktteoretiske og systemteoretiske modeller. Den teoretiske baggrund for modellerne er meget forskellig, men de bliver alle omformet til socialt arbejde og rettes dermed mod samme felt. (Strand Hutchinson og Oltedal,1996) Forfatterne peger på, at når modellerne omformes og videreudvikles i socialt arbejdes regi medfører det, at der skabes en teoriudvikling som har særlig relevans for faget, og at der efterhånden udvikles specielle modeller i socialt arbejde, selvom de har rod i f.eks. psykologi og sociologi. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996). Herefter analyserer forfatterne de 5 udvalgte modeltyper: 1. Psykodynamiske modeller: Den mest dominante model - caseworktraditionen- optog først Freuds psykoanalytiske teorier, siden Eriksons socialpsykologi. Ifølge forfatterne er det svært i dag at finde handlingsmodeller, som hviler på et rent grundlag fra psykoanalysen med dens determinisme og biologisme. Handlingsmodellerne bygger i stedet på psykosocialteori, men inkluderer også ofte andre teorier for at forstå relationer og omverdenen, især systemteori. Styrken ved modellen er dens grundige forståelse af mennesket, medens kritikken kan være, at socialarbejderen får rollen som ekspert og klienten i høj 70
grad fratages styringen over det arbejde, som hun udsættes for. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996). 2. Interaktionistiske modeller: Dernæst ser de på samlebetegnelsen Interaktionistiske modeller, som er knyttet til en tradition, hvor det handlende og meningssøgende subjekt er centralt. De deler retningen i to: fænomenologi og symbolsk interaktionisme. I den førstes handlingsmodeller ser man mere faget som en kunst end en videnskab - det kan være vanskeligt at skabe en model ud af kunst. Værdiorienteringen består i en opfattelse af, at individet næsten kan skabe sin egen verden. Relationen mellem rådgiver og klient er kendetegnet ved, at den erfarne praktiker kan se, hvad den anden mangler. Den symbolske interaktionismes handlingsmodeller lægger vægt på tolkninger via symboler og selvreflektion. Værdiorienteringen er, at mennesket er socialt skabt via det billede andre skaber af en. Relationsorienteringen er kendetegnet ved, at det anses for centralt at begribe den andens selvopfattelse og komme på bølgelængde m.h.t. definitioner af situationen. En styrke ved de interaktionistiske modeller er, at de har et konsistent og omfattende syn på individet. Kritikken kan være, at der tages for lidt hensyn til de deterministiske virkninger på individet fra strukturer og samfund, at de i for høj grad vægter menneskets egne valg, påvirkningsmuligheder og potentialer til selv at tage styringen. En anden kritik er, at de er for lidt handlingsorienteret og ikke giver forskrivninger for praksis. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996). 3. Læringsteoretiske modeller: Den tredje tradition er de læringsteoretiske modeller, hvor fokus er på adfærd og adfærdsændring. Rødderne går tilbage til klassisk læringsteori, behavorisme, der var optaget af ydre observerbar adfærd og social læringsteori, som vægter at adfærd læres i en social kontekst. Handlingsmodeller med direkte tilknytning til behavoristisk teori har kun fået begrænset gennemslag i socialt arbejde. Modeller med udgangspunkt i sociallæringsteori er problemløsningsmodeller og opgaveorienterede korttidsmodeller. Værdiorienteringen bygger på, at mennesker lærer i samspil med miljøet og kan påvirke sine egne lærebetingelser. En styrke ved de læringsteoretiske modeller er, at de har udviklet metoder for praktisk arbejde. Kritikken går på, at de i deres iver efter synlige resultater kan blive manipulerende. I de traditioner er man mere tilbøjelig til at acceptere tvang end i andre traditioner og kan komme i konflikt med det cen- 71
Page 1 and 2:
UDSYN Til Carsten Andersen Forside
Page 3 and 4:
Jeg håber, at publikationen vil bl
Page 5 and 6:
Udsyn Udgivet af: Den Sociale Højs
Page 7 and 8:
ETIK Af socialrådgiver, adjunkt Ab
Page 9 and 10:
Med vor fornuft bedømmer vi fakta
Page 11 and 12:
Ethvert menneske har en integritet
Page 13 and 14:
out their lives can be assisted to
Page 15 and 16: ♦ Udgangspunkt i et holistisk ver
Page 17 and 18: ”A process through which clients
Page 19 and 20: og en empowering organisation som e
Page 21 and 22: (Super)Vision år 2000 Af socialrå
Page 23 and 24: går gennem kritisk analyse af, hva
Page 25 and 26: På nogle arbejdspladser, hvor lede
Page 27 and 28: Udfra at geniale tanker ofte opstå
Page 29 and 30: Spørgsmålene var også, hvorvidt
Page 31 and 32: Sagt med andre ord: Organisationens
Page 33 and 34: samme som at have prøvet det før
Page 35 and 36: Hun fortæller en fabel om et tusin
Page 37 and 38: Tænkningen kan siges at være sand
Page 39 and 40: Det brede arbejdsfelt fra forebygge
Page 41 and 42: punkt. Teorier er altså kontekstaf
Page 43 and 44: Pædagogiske overvejelser på DSH A
Page 45 and 46: • problemløsning/opgaveløsning
Page 47 and 48: Hvordan kan vi som undervisere kval
Page 49 and 50: Hvis faggrænser og fagligt detalje
Page 51 and 52: Der er forskellige interessenter og
Page 53 and 54: Dvs. at faget har en flertydig fagi
Page 55 and 56: iscenesættelser, i en fremstilling
Page 57 and 58: Men man kan spørge sig selv om vi
Page 59 and 60: En dybere faglig forståelse udvikl
Page 61 and 62: Men vi skal også vide, at vi med v
Page 63 and 64: Status og tanker om metodeundervisn
Page 65: metoder indebærer konkrete instruk
Page 69 and 70: Systemteoretiske modeller har sin s
Page 71 and 72: nødvendigt grundlag. Ligesom en sy
Page 73 and 74: Undervisningen i metoder på et så
Page 75 and 76: Undervisningen og træningen i syst
Page 77 and 78: Professionelt socialt arbejde og So
Page 79 and 80: • være bevidst vedrørende form
Page 81 and 82: har udviklet nære og stærke føle
Page 83 and 84: At definere en kreativ tilgang til
Page 85 and 86: undervisningen defineret så klart,
Page 87 and 88: 4. Konsekvenser af refleksionsproce
Page 89 and 90: Fælleselementerne i et handlingspe
Page 91 and 92: - Levevilkårene som består af de
Page 93 and 94: MENNESKESYN MÅLSÆTNING HIERARKI L
Page 95 and 96: Boligministeriets-, Erhvervsfremmes
Page 97 and 98: Systematisk socialt arbejde Indledn
Page 99 and 100: Formidling - samtale Formidling er
Page 101 and 102: Diskussionen om "den gode socialrå
Page 103 and 104: for de flestes vedkommende kan de u
Page 105 and 106: for en socialrådgiver bliver derfo
Page 107: Litteratur: Metoder i sosialt arbet
show all

Samlet udgave m forord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?