Samlet udgave m forord

Hun fortæller en fabel om et tusindben, der hver morgen dansede på en stor
sten til stor glæde for alle dyrene i skoven. Nede under stenen boede en gammel
padde, der var irriteret over støjen udenfor. Han skrev et brev til tusindbenet,
hvor han bad det om at fortælle, hvornår det satte hvilket ben hvor i sin dans.
Efter tusindbenet havde læst brevet begyndte det at spekulere på, hvilket ben
det egentlig satte hvornår. Jo mere det tænkte efter, jo vanskeligere blev det
at udføre dansen. Det endte med at tusindbenet måtte holde op med at danse
overhovedet. Her ender den oprindelige fabel, men Berit Rognhaug fortæller, at
den for nylig er blevet afsluttet på en mere optimistisk måde. Her forsøger
tusindbenet stædigt at generobre dansen. Den forestiller sig, hvordan det er at
komme i den rette dansestemning, den noterer ned og eksperimenterer med
trinene. Den danner sig et indre billede af hele dansen med sig selv i rollen som
mesteren, der virtuost udfører sine trin. Til sidst kan den danse som før, ja
endnu bedre end før. Nu kan den både redegøre for hver enkelt sekvens`
opbygning og udføre dansen i praksis. Den blev derfor en skattet danselærer i
skoven. Alt sammen sat i gang af paddens brev.
Viden udvikler sig i perioder som efterligninger af praksis, hvor praksis anses
som det eneste sande udgangspunkt for erkendelse. Derfor er refleksion over
dansetrin ikke "synd". Det ødelægger ikke oplevelsen eller glæden ved at udføre
trinene. Tværtimod. Det er en ny viden om dansen. Men det er op til en selv at
integrere disse vidensfragmenter til en helhed: dansens udførsel. Refleksion
betyder altså en stillingtagen til fremtidens udviklingsmuligheder. At have
visioner er det samme som at have store fremtidsperspektiver.
Forudsætninger for at visioner til udvikling opstår
For at man kan udvikle effektive vaner og geniale og kreative tanker, skal man
have et trygt "rum" (gruppe). Et trygt rum må ikke blive en sovepude. Det er
vigtigt, at der kommer forstyrrelser i det trygge rum. Denne forstyrrelse kan
man selv skabe ved at sætte spørgsmålstegn ved tingene. Vi kan også blive
forstyrret af ydre indtryk. Men den mest effektive forstyrrelse sker ved en
dialog om tingene. Dialogen kræver en aktiv deltagen og en aktiv sprogliggøren af
erfaringer, ideer og viden.
Hvordan får man et trygt rum?
Jeg har altid selv fået det ved at satse, jeg synes selv, jeg er konfliktsky, så når
jeg satser, er det det samme som at give min gruppe mundtlig eller skriftlig
besked om noget, jeg er utilfreds med. Det kan være med et enkelt medlem af
gruppen eller hele gruppen. Jeg kan godt have lidt ondt i maven i forvejen og
39