Samlet udgave m forord

skabelige og teknologiske forestillinger om hvad videnskab er, og hvad praksis
er. Udfordringen for socialt arbejde er at orientere sig mod videnskabsteoretiske
perspektiver som i større grad tager udgangspunkt i de praktiske
handlingers egneart og særkende.
Det åbner op for at se professionel handling som en udøvelse af praktisk døm-
mekraft. Det vil sige at kompetencen hos de professionelle socialrådgivere
viser sig når vanskelige, konfliktfyldte situationer og etiske dilemmaer i
praksisfelt håndteres på en god måde.
Den teoretiske kundskabs væsentligste opgave er at kaste lys over situationen,
men også at bidrage til kompetencer der indeholder færdigheder til for at
kunne analysere og definere.
I forhold til den opfattelse at kompetence som teoretisk kundskab, og
professionel praksis som hovedsagelig instrumentel anvendelse af denne
kundskab, kan videnskabsteoretiske perspektiver siges at åbne for en udvidet
forståelse af praksis. En alternativ indfaldsvej til det professionelle sociale
arbejdes kompetence, er at pege på at der findes flere typer af kundskaber,
hvoraf teroretisk kundskab er en type. En udvidet forståelse af handlings-
egrebet fører til at det er legitimt at indkludere praktisk, erfaringsmæssig og
kontekstafhængig viden i den professionelle handling. Med en praktisk
handlingsforståelse som udgangspunkt for et professionelt socialt arbejde
fokuseres dermed også på ”blikket for detaljen” i socialt arbejde, et ofte
upåagtet fænomen i den teoretiske refleksion om fagets kompetencer. Den
praktiske handling genspejler socialrådgiverens samlede forståelse af problemet.
Det vil sige at den teoretiske kundskab og den praktiske erfaring
tilsammen udgør forståelseshorisonten som den kyndige og legitime handling -
der også indeholder størrelser som etik, værdier og holdinger.
Det er i dette samspil legitimiteten i det socialrådgiverfaglige arbejde har sit
afsæt.
Udfordring ligger i at legalisere denne handlingsforståelse ved fortsat at
fremme kompetanceudviklingen i fagligt socialt arbejde, bla ved at inddrage
systematisk og kritisk refleksion over praksis’ egenart.
110